Top 10 KBH: Stensikkert niveau sender Studenterkilden til tops

thumb image

Michelinkok Anita Klemensen og Studenterkilden i Klampenborg er maj måneds gæstefavorit på Sjælland.

Det er bestemt ikke første gang, at Studenterkilden i Klampenborg Dyrehave har sneget sig ind på toppen af listen over de be bedst gæsteanmeldte restauranter i Østdanmark. Sidst var det som Sjællands ubestridte gæstefavorit i 2020, og nu har Anita Klemensen og Studenterkilden altså indtaget førstepladsen for maj måned.

Læs hele artiklen om Studenterkilden.

Glade gæster kvitterer med 6 stjerner

Da Anita Klemensen tiltrådte som køkkenchef på Studenterkilden, var det oprindeligt med en ambition om kun at have åbent på udvalgte aftener og ellers være en selskabsrestaurant. Men med coronapandemien kom også andre planer, og meget tyder på, at det her er gæsternes måde at sige ydmygt “TAK for det” på:

Studenterkilden er og bliver et must, når man elsker fantastisk mad, vin med formidabel service af folk, der brænder for deres metier

Et pragtfuldt og stemningsfuldt sted med top betjening og knivskarp madoplevelse. Et dejligt og velindspillet team med god sans for timing og interaktion. Bravo!

Mange af de samme roser, som blev givet tilbage i 2020. Og hvis der er noget, der skaber trofaste gæster, så er det, når en restaurant formår at holde niveauet. Det må siges at være lykkedes for Studenterkilden. Er du blevet sulten efter det samme?

Hvor: Enghavevej 16, 2930 Klampenborg

Top 10 bedst gæsteanmeldte restauranter i maj

  1. Studenterkilden, Klampenborg
  2. The Samuel, Hellerup
  3. Sans Souci, Frederiksberg
  4. Le Lac, København Ø
  5. JED, København N
  6. Kadeau København, København K
  7. Vores Vinbar, København V
  8. Restaurant La Cocette, Glostrup
  9. PUBLIC – The Italian social dining bar, København V
  10. Geranium, København Ø

Se alle de tidligere toplister fra hele landet her.

Om opgørelsen

Toplisten for maj 2021 er baseret på i alt 26,986 danske gæsteanmeldelser. Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor vedkommende kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den.

Flere restaurant nyheder...