Top 5 er tilbage i Aarhus: “Perfekt oplevelse” på bæredygtig restaurant

thumb image

Efter måneder med corona-nedlukning er top 5 nu tilbage. Gæsternes Aarhus-favorit er bæredygtig og udvælger råvarer på dagen

Efter måneders corona-nedlukning har restauranterne nu atter fået godt gang i gryderne. Det betyder også, at gæsterne igen har været flittige til at anmelde deres restaurantbesøg på DinnerBooking.com. I juni måned anmeldte knap 20.000 gæster deres restaurantbesøg.

I Aarhus var der fem restauranter, der især høstede positive ord fra gæsterne. Højest på podiet er en bæredygtig restaurant.

Perfekt oplevelse

På første pladsen i juni finder man intet mindre end en restaurant, der giver gæsten en “Perfekt oplevelse”. Sådan lød ordene fra gæsten Sara, der besøgte Hærværk i juni måned.

Restauranten på Frederiks Allé fokuserer på bæredygtighed og det gode håndværk. Råvarerne udvælges fra lokalområdet på dagen, så derfor er der ikke en fast menu, men derimod en menu, der skræddersyes efter dagens friske råvarer.

Og det må altså være lige efter gæsternes smag, der i denne måned kvitterer med en førsteplads til Hærværk som den bedst gæsteanmeldte restauranter i Smilets by.

Du kan se resten af listen herunder

Top 5 Aarhus juni 2020

  1. Hærværk, Aarhus
  2. Syv Ni 13, Aarhus
  3. Restaurant Et, Aarhus
  4. Domestic, Aarhus
  5. Kp5, Aarhus

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for juni 2020 er baseret på i alt 19.696 danske gæsteanmeldelser.

Se mange flere anmeldelser på DinnerBooking.com.

You may also like...