Top 5: Gæster gløder af begejstring - "den bedste madoplevelse i 2018" - DinnerBooking Blog
thumb image

Top 5: Gæster gløder af begejstring – “den bedste madoplevelse i 2018”

På Restaurant Glød er deres store passion at give gode smagsoplevelser og hygge om deres gæster. Og det må man sige, at de lever op til. Restauranten i Adelgade, der åbnede i marts, har så glade gæster, at de er strøget ind på anden pladsen over de bedst gæsteanmeldte restauranter på DinnerBooking.com i oktober.

Er du på udkig efter en ny restaurantoplevelse, hvor både service og smag er i top? Så skal du måske prøve Restaurant Glød. For her gløder gæsterne nemlig af begejstring.

Restaurant Glød, der åbnede i marts i år, ligger i hyggelige lokaler på Adelgade. I den intime restaurant kan du sætte dig til rette i de speciallavede Børge Mogensen stole, mens du nyder udsigten til Møns Klint, der strækker sig smukt på væggene, der omkranser restauranten, og for en stund tager dig væk fra storbyens puls, så snart du træder over dørtærsklen.

Kendt kok i køkkenet

Bag gryderne i køkkenet står Camilla Noe Kristensen, som kommer fra Den Røde Cottage. Over de varme gløder i køkkenet griller hun og resten af teamet poussin, ribeye, hele jomfruhummer og andre herligheder serveret med tilbehør, som må siges at falde i gæsternes smag. Så meget at restauranten trods sin korte levetid er strøget ind på anden pladsen over de bedste gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com i oktober 2018.

Bedste restaurantoplevelse

Det siger gæsterne:

“Den bedste restaurentoplevelse i hele 2018! Virkelig lækker mad, glade og søde tjenere, fedt lokale med spændede interiør, god akustik der gjorde samtale behagelige selv om restaurenten var fyldt. Ikke en finger at sætte på noget som helst!” – Line

“Utrolig dejlig middag under DinnerDays. Maden var spændende og til tider overraskende, med god smag hele vejen igennem, dejlig vinmenu og hele tiden god og vidende betjening. Herlig oplevelse, vi glæder os til at vi kommer forbi igen” – Christian

Top 5 på Sjælland oktober 2018

1. Nærvær Restaurant, København K
2. Restaurant Glød, København K 
3. Tavola Calda, Hellerup
4. ENOMANIA, Frederiksberg
5. Restaurant Krebsegaarden, København K

Om gæsteanmeldelser

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for oktober 2018 er baseret på 26.095 danske gæsteanmeldelser.

Se mange flere gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com.

Flere restaurant nyheder...