Top 5: Ny smørrebrøds-restaurant har taget Odense med storm

Nyåbnet restaurant er strøget ind på toplisten over de bedst gæste-anmeldte restauranter på DinnerBooking.com. Se hele top 5 for Fyn i februar lige her.
Restaurant HOS, der holder til på Kongensgade midt i Odense, har haft gang i gryderne siden 1. februar, hvor de slog dørene op for første gang.
På den korte levetid har gæsterne allerede fået god smag for smørrebrøds-restauranten, der serverer rugbrøds-kreationer med jomfruhummertatar med hummerreduktion og tatar af dansk okse med fermenteret hvidløg, ramsløg og hjemmetørretoksehjerte.
Endda så meget, at de i deres første måned er strøget ind på andenpladsen over de bedst anmeldte restauranter på Fyn på DinnerBooking.com, hvor mere end 28.000 gæster har anmeldt deres restaurantbesøg i februar.
Foto: HOS
Det siger gæsterne
Det siger gæsterne, der har besøgt HOS:
“Alt er fantastisk, maden smager som en drøm, den vækker dybe følelser af kærlighed og balance. :)” – Raluca
“Det er enormt imponerende hvor veletableret restauranten er efter bare 14 dage. Man føler sig hjemme med det samme, og så smager alt bare dejligt” – Sara
Se resten af toplisten lige her.
Topliste for Fyn februar 2019
- ARO, Odense C
- HOS, Odense C
- Konrads Food and Coffee, Odense
- Druen og Bønnen, Odense C
- Bacchus, Odense C
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for februar 2019 er baseret på i alt 28.231 danske gæsteanmeldelser
Se mange flere anmeldelser på DinnerBooking.com