TOP 5 Sjælland: Den gamle skude er på sikker kurs

thumb image

Siden 2018 har topkok stået bag roret og sat kursen for restauranten, der i 40 år har ligget ved Christianshavns Kanal. Nu er restauranten på en 2. plads over januars bedst anmeldte restauranter på Sjælland.

Mellem Christianshavns svajryggede bindingsværkshuse og brostensbelagte stræder finder du Restaurant Kanalen. Naturligvis ligeud til kanalen, hvor der er vindueskig til små joller, der ligger side om side. Der har den ligget i snart 40 år. For to år siden valgte man at sætte ny kurs og præsenterede i den forbindelse topkokken Jeppe Foldager, som tidligere har haft titlen som hofkok på Kongeskibet Dannebrog .

”Jeg kommer fra en lille fiskerby i Hirtshals, og det var som at komme hjem, da jeg trådte ind i restauranten første gang. Det er et fedt sted med en god historie, der appellerer meget til det, jeg gerne vil. Jeg føler mig hjemme her, så det kunne jeg slet ikke sige nej til,” fortalte han om mødet med Restaurant Kanalen.

Stamgæsterne bliver, og nye lokkes til
Det var med en vis ærefrygt og en god portion vision, at Foldager overtog roret. Kanalen har en lang historie på den københavnske gastroscene, som skulle bevares, men samtidig trængte restauranten til et nyt “twist and take” på tingene. Det har betydet, at stamgæsterne i dag stadig føler sig hjemme, mens nye besøgende bliver lokket til.
Flere gæster har i løbet af januar fundet vej til Kanalen og gået tilfredse derfra. I sidste måned lå restauranten på en 5. plads over bedst anmeldte restauranter på Sjælland. Siden har gæsterne givet dem medvind med stjerner og rosende ord, så christianshavner-restauranten nu ligger på en 2. plads over bedst anmeldte restauranter på Sjælland.

Christianshavner-idyllen lever i restauranten
Den idyl og charme, man kun finder på Christianshavn, lever også i restauranten. Rammerne er indrettet med nordisk enkelhed og lyst interiør. Mens Norden har præget interiøret, har hele verden været kokkenes inspirationskilde – dog med forkærlighed for det sofistikerede franske køkken. Tilsammen skaber rammer og køkken en spiseoplevelse med god mad i en afslappet og hyggelig atmosfære, som har begejstret gæsterne.

Anerkendt i Michelin-guiden
Men det er ikke kun gæsterne, som har været glade for en middag på Kanalen. Kokkenes omhyggelige tilberedning af friske råvarer og restaurantens komfortable rammer, ja kort opsummeret: det ‘gode måltid’ har indbragt Restaurant Kanalen en Michelin-plate i den respekterede Michelin-guide.


Læs mere og book bord på Kanalen her ➤


DinnerDays: Køb billet til Kanalen ➤

Med en 2. plads over bedst anmeldte på Sjælland begynder 2020 godt for Kanalen. Se resten af top 5 her:

TOP 5 Sjælland

  1. Restaurant Krebsegaarden
  2. Restaurant Kanalen
  3. Maple Casual Dining
  4. Nyhavnskroen
  5. San Marco Junior

Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for januar 2020 er baseret på i alt 20468 danske gæsteanmeldelser.

Se mange flere anmeldelser på DinnerBooking.com.

Flere restaurant nyheder...