VinterGourmet: Her skal du spise fine dining i vinterferien

thumb image
Foto: No.2

Vinterferien byder på gourmetoplevelser af højeste kaliber. Kokkene har ladet kreativiteten få frit spil i sammensætningen af deres VinterGourmet-menu. Her kan du nyde eksklusiv fine dining – ovenikøbet til en lækker pris.

Februar måned kan være hård at komme igennem med sine kolde, mørke dage. Derfor er det godt med lidt at glæde sig til. Hvad med en madoplevelse i den høje ende af skalaen? I anledning af VinterGourmet i uge 7 har kokkene fået helt frie hænder til at kreere deres kreative bud på en vintermenu, du vil elske.

Se her, hvor du kan nyde eminent fine dining i uge 7.

Trio

Foto: Trio

Det er de garvede gutter Christian Aarø og Søren Selin, der står bag den spektakulære gourmetrestaurant Trio, som har til huse i Axel Towers på Vesterbro. Sammen driver de i forvejen den to-stjernede Michelinrestaurant AOC og den anmelderroste gourmetrestaurant No. 2.

Køkkenet kendetegnes ved et kompromisløst fokus på at anvende Danmarks bedste råvarer. På restaurant Trio er omdrejningspunktet for maden lokale råvarer i sæson. Fokus er således på råvaren, mens køkkenstilen forbliver dogmefri og giver plads til indspark fra alle verdenshjørner. 

VinterGourmet Menu:

5 serveringer
1 glas champagne

1. servering
Hamachi Ceviche
Leche de tigre, løg og koriander

2. servering
Blæksprutte tagliatelle
Ørredrogn, wasabi og ponzu 

3. servering
Svampetoast
Vadouvan og tamarind

4. servering
Chateaubriand af dansk okse
Rødbeder og cubeb peber 

5. servering
Æble- og estragonsorbet
Yoghurtskum og ingefær 

Tilkøb

Gillardeau østers, Kombu Chimichurri, pr. stk.: 60 KR.
Osteservering: 125 KR.

Man kan tilkøbe vinmenuer på aftenen.

Hvor: Axel Tower – Jernbanegade 11, 1609 København V
Pris: 700 kr. pr. person (inkl. gebyr)

Restaurant Koefoed

Foto: Restaurant Koefoed

På Restaurant Koefoed laver de ærlig og delikat mad, der er moderne fortolkninger af gode, gamle klassikere. Retterne er sammensat af udsøgte råvarer fra Danmark og særligt fra Bornholm. På Restaurant Koefoed har de nemlig en helt særlig kærlighed til Bornholm, og til klippeøens mange skønne råvarer.

VinterGourmet menu

Forret
Helleflynder med rød grape, agurk og sort sesam

Mellemret
Confiterede kalvebrisler, jordskok, tang og bouillon

Hovedret
Okse, kartoffelpuré, selleri, vinterspinat og pebersauce

Dessert
Creme fraiche-parfait og bornholmerhonning

Hvor: Landgreven 3, 1301 København K
Pris:
395 kr. pr. person (+gebyr)

No. 2

Foto: No.2

No. 2 er navnet på lillesøsteren til gourmetrestauranten AOC. Fællesnævneren for de to restauranter er den kompromisløse tilgang til råvarerne, spændende smagskombinationer og et nøje udvalgt vinkort. På No.2 har de deres egen tilgang til det nordiske køkken, og køkkenet kan betegnes som et ’sæson køkken’, der altid spejder efter sæsonens bedste råvarer fra hav, skov, strand og mark.

VinterGourmet Menu:

4-retters menu
Et glas champagne

1. servering
Saltet helleflynder med brøndkarsesauce og glaskål

2. servering
Rødbeder med løg og luftig skum af røget marv og persille

3. servering
Glaseret grisebryst med jordskokker og østershatte

4. servering
Mælkechokoladeparfait med kaffeiscreme og chokoladecrumble


Tilkøb
Østers med peberrodsfløde, pr. styk: 50 kr.
Osteservering: 125 kr.


Vinmenuer kan tilkøbes på aftenen.

Hvor: Nicolai Eigtveds Gade 32, 1402 København K
Pris: 500 kr. pr. person (inkl. gebyr)

Rebel

Foto: Rebel

I flere år er Rebel blevet tildelt Bib Gourmand-status i Michelinguiden. En velrenommeret hæder til spisesteder, som serverer bemærkelsesværdig mad til rimelige penge.

På Rebel lader man maden tale for sig selv og giver gæsterne ro til selv at fylde munden med den velsmagende og veltilberedte mad. Derfor skal du ikke forvente plaprende tjenere med lange, oversælgende forklaringer om mad og vin, men en kortfattet præsentation hvorefter du selv kan lade tanker og tungen vandre. Du får serveret mad, som er let at forholde sig til – et udvalg af lækre retter i forretstørrelse, som gør det nemt at op- og nedjustere afhængigt af, hvor sulten du er.

VinterGourmet Menu:

Snacks:
Crustade, laks og citronmayo
Torskecroquette og wasabi
Rejetoast, kimchimayo og springløg

Hertil anbefales WSP caviar.

Amuse bouche
Signaturtatar af okse

Forret
Jomfruhummerbisque
Æble, knoldselleri og urteolie

Hertil anbefales stegt hummer

Hovedret
Okseonglet
Kartoffel, skalotteløg og portvinsauce

Dessert
Mokkais
Praline og karamel


Tilkøb
Rossini WSP caviar 10g: 135 kr.
1/2 stegt hummer: 275 kr. 

Hvor: Store Kongensgade 52, 1264 København K
Pris: 450 kr. pr. person (+ gebyr)

Smag på kreativiteten til VinterGourmet

Til VinterGourmet i uge 7 kan du spise lækre, særligt sammensatte menuer på nogle af landets bedste restauranter. Om du er til fine dining og Michelin-anbefalede restauranter, traditionel dansk mad eller sydlandske delikatesser, er der noget for enhver smag!

Listen opdateres løbende, og du kan se alle foreløbige VinterGourmet events for hele landet her.

You may also like...