Copenhagen Jazz Festival: 12 koncerter, hvor du også kan forkæle ganen

thumb image
Foto: Nimb Rooftop

Der er intet som de lune sommerdage i København, hvor byen summer af både glæde, liv og sprøde jazztoner. Se her, hvor du kan kombinere Copenhagen Jazz Festival med en udsøgt middag i flotte omgivelser.

År efter år byder Copenhagen Jazz Festival på stemningsfuld live-jazz rundt omkring i byen. Denne sommer bliver der atter en gang skruet op for de euforiserende toner, smukke vokaler og den gode sommerstemning, når blandt andet Nimb Roof, Skt. Petri og Restaurant 56° lægger hus til skønne, musikalske arrangementer.

Uanset om du er en ægte jazz-connaisseur eller blot er med for den skønne stemning, så er der rig mulighed for at nyde en aften med masser af jazz, kølige drinks og verdensklasse middage. Den står nemlig på både skaldyrsfade, tapasbord og champagne samt prisvindende musiktalenter, der fortryller med deres blæseinstrumenter, fingerspil og vokal.

Nedenfor har vi samlet en liste med 12 jazzarrangementer, du kan opleve i København denne sommer.

Koncert med Kjeld Lauritsen Trio på Restaurant 56°

Foto: Kjeld Lauritsen Trio

På Restaurant 56° i Indre By bliver der skruet op for de skønneste toner af denne trio. Koncerten vil forme sig som et overflødighedshorn af følsomme og medrivende øjeblikke, hvor du kommer tæt på den rige latinamerikanske jazztradition. Det er en koncert, som i den grad vil få dig i sommerstemning,

Aftenens line-up: Violisten Carolina Bugala, Kjeld Lauritsen på det store Hammond Orgel med baspedaler og roterende lesliehøjtalere og jazzmesteren Espen Laub på trommer
Hvornår: Søndag d. 3. juli fra kl. 16:00
Hvor: Restaurant 56°, Krudtløbsvej 8, 1439 København K
Pris: 100 kr. per person

Lækker tapas og skønne jazztoner på Hey Ida

Foto: Hey Ida

På denne smukke restaurant, der råder over en af Københavns bedste udsigter, kan du opleve hele tre forskellige line-ups i løbet af denne sommer.

Hey Ida byder nemlig på sprøde jazztoner på deres charmerende restaurant, der ligger på vandet på det idylliske Kalvebod Brygge.

Her vil du få serveret en lækker omgang tapas, som du kan nyde til musikken, så du rigtigt kan komme i sommerstemning.

Hvornår og line-up: 24. juni med Anna Kruse Trio, 1. juli med Hedegaard Duarte Bossa 2, 8. juli med Paul Harrison
Program: Kl. 17:00 – 19:00 Tapas, kl. 19:00 – 21:30 Koncert, kl. 22:30 Tak for i dag og på gensyn
Hvor: Hey Ida, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Pris: kr. 315 kr. per person inklusivt tapasmenu

Nimb Roof byder på fire skønne, musikalske middagsoplevelser

Nimb Nights Open Air X Sticks’n’Sushi “Soulful Summer Vibes” by Phoebe’s Faves

Foto: Nimb Roof

Første onsdag i august kan du nyde din sommeraften på Nimbs skønne tagterrasse, hvor de har slået sig sammen med Stick’n’Sushi om et skønt event.

Her serverer de lækker sushi, som du kan nyde til en smuk udsigt til tonerne fra Phoebe’s Faves, der denne aften optræder med nye, såvel som gamle, amerikanske hits i et groovy crossover mellem soul, R’n’B, pop og jazz.

Aftenens line-up: Phoebe’s Faves (sangerinden Mette Lethan, Gorm Bülow på piano, Lars Johnsen på guitar og bas samt Sebastian Trolle på percussion)
Hvornår: Onsdag d. 3. august fra kl. 18.00 til 22.00
Hvor: Nimb Roof, Bernstorffsgade 3, 1577 København V
Pris: 1.400 kr. per person – inkl. adgang til Nimb Roof, 4-retters menu fra Sticks’n’Sushi, drikkevare-menu (vin & sake) & live-koncert.

Nimb Seafood Sunday & Jazz med Alexander Kraglund Kvartet

Foto: Alexander Kraglund

Den første søndag i juli bliver der lagt op til en medrivende musikalsk rejse til Brasilien på Nimbs lækre tagterrasse. Her kan du som gæst se frem til musik, champagne og lækker seafood.

På aftenen kan du opleve Alexander Kraglund, der anses for at være en af de absolut bedste violinister inden for den brasilianske musiktradition. Udover lyden af de skønne toner, vil du også få serveret et eksklusivt skaldyrsfad, der blandt andet byder på hummer, kaviar og franske østers.

Aftenens line-up: Alexander Kraglund Kvartet og den brasilianske bassist Romulo Duarte
Hvornår: Søndag d. 3. juli fra kl. 18.00 til 22.00
Hvor: Nimb Roof, Bernstorffsgade 3, 1577 København V
Pris: 1.750 kr. per person – inkl. adgang til Nimb Roof, koncert, 1 glas champagne fra Ruinart og Nimb Roofs store Skaldyrsfad

Nimb Middagskoncert med Novo Cais

Foto: Novo Cais

Vi fortsætter rejsen i den brasilianske musikskat. Onsdag d. 6. juli er det den velspillende trio Novo Cais, hvis skønne musik du kan se frem til at høre.

Her vil der blive serveret lækker sommermad, hvor der både er grillet sommerlam, farseret rødspættefilet, Melba-tærte med mere samt en afstemt vinmenu.

Aftenens line-up:  Novo Cais med Martin Buono på guitar, Daniel Bonifacio på vokal samt Alessandro Garau på trompet og guitar.
Hvornår: Onsdag d. 6. juli fra kl. 18.00 til 22.00 
Hvor: Nimb Roof, Bernstorffsgade 3, 1577 København V
Pris: 1.400 kr. per person – inkl. adgang til Nimb Roof, koncert, 1 glas champagne fra Ruinart, snacks og 3-retters menu m. vinmenu 

Nimb Middagskoncert med Chris Andersen Trio Feat Marie Mørck

Foto: Nimb Roof

Søndag d. 10. juli gæster den unge, fremadstormende jazzsangerinde Marie Mørck Nimb Rooftop. Sammen med Chris Andersens velspillende trio har de valgt et repertoire med de bedste sange fra ‘The Great American Songbook’ samt lækre brasilianske bossaer.

Aftenens menu byder blandt andet på friske kammuslinger, smagfulde tarteletter, secreto-gris og mørdejstærte.

Aftenens line-up: Chris Andersen Trio Feat Marie Mørck
Hvornår: Søndag d. 10. juli fra kl. 18:00 – 22:00
Hvor: Nimb Roof, Bernstorffsgade 3, 1577 København V
Pris: 950 kr. per person – inkl. adgang til Nimb Roof, koncert, 1 glas champagne fra Ruinart, 4 serveringer og ½ flaske rosé

Skt. Petri Restaurant inviterer dig indenfor til hele seks musikalske oplevelser

Jazzy July Concert X Viktoria Tolstoy

Foto: Viktoria Tolstoy

Svenske Viktoria Tolstoy er en af Sveriges største jazzstjerner. Med sin karismatiske og virtuose sceneoptræden har hun de senere år manifesteret sig som en af de mest fremtrædende vokalister på den europæiske jazzscene.

Lørdag d. 2. juli spiller hun koncert på Skt. Petri, hvor du kan opleve et stjerneline up med bl.a. DR bigbandets pianist, Henrik Gunde!

Aftenens line-up: Sangeren Viktoria Tolstoy med Claus Waidtløw på saxofon, Henrik Gunde på klaver/Fender Rhodes, Morten Ramsbøl på bas og Janus Templeton på trommer
Hvornår: Lørdag d. 2. juli kl. 20:30
Hvor: Skt. Petri Restaurant, Krystalgade 22, 1172 København K
Pris: 295 kr. per person

Jazzy July Concert X Pelle Von Bülow: Tribute to George Benson incl. Campari Spritz

Foto: Pelle von Bülow

Pelle von Bülow er en af Danmarks absolut bedste guitarister. Han er en del af den unge generation af musikalske jazzkometer, som har fingrene dybt nede i jazztraditionen.

Lørdag d. 9. juli spiller han en hyldestkoncert til en af sine helte, den amerikanske guitarist George Benson. Her kan du virkelig få dig en helt fantastisk jazzeftermiddag på Skt. Petri.

Aftenens line-up: Guitaristen Pelle von Bülow med Claus Waidtløw på saxofon, Morten Ramsbøl på bas og Januas Templeton på trommer
Hvornår: Lørdag d. 9. juli kl. 20:30
Hvor: Skt. Petri Restaurant, Krystalgade 22, 1172 København K
Pris: 185 kr. per person inkl. 1 glas Campari Spritz

Jazzy July Concert X Mathias Heise: Celebrating Toots Thielemans 100 Years

Foto: Mathias Heise

Den legendariske mundharpevirtuosen Toots Thielemans ville i år være blevet 100 år. Det fejrer Skt. Petri med en hyldestkoncert med danske Mathias Heise.

Mathias Heise er ikke kun verdensmester i kromatisk mundharpe, har har også vundet store musikpriser heriblandt Kronprinsparrets Stjernedryspris, ‘Årets nye stjerne’ og Ben Webster-prisen. En unik mulighed for at opleve dette talent folde sig ud.

Aftenens line-up:  Mathias Heise på mundharpe med Pelle von Bülow på guitar, Claus Waidtløw på saxofon, Morten Ramsbøl på bas og Janus Templeton på trommer
Hvornår: Fredag d. 8. juli kl. 20:30
Hvor: Skt. Petri Restaurant, Krystalgade 22, 1172 København K
Pris: 280 kr. per person

Hidden Garden: Jazzy Sessions X Katrine Madsen Quintet incl. Campari Spritz

Torsdag d. 7. juli kan du opleve en jazzvokal fra allerøverste skuffe, når Katrine Madsen går på scenen på Skt. Petris tagterrasse.

Katrine Madsen har været på jazzscenen i mange år, og med sit underspillede og glødende udtryk, skriver hun sange, der ubesværet kan blande sig med blåstemplede værker. Hun er aktuel med to udgivelser, dels soloalbummet Winter Sun, der udkom i 2020 og senest albummet INDIGO fra 2021.

Aftenens line-up: Katrine Madsen med orkester samt DR bigbandets pianist Henrik Gunde
Hvornår: Torsdag d. 7. juli kl. 17:00
Hvor: Skt. Petri Restaurant, Krystalgade 22, 1172 København K
Pris: 185 kr. per person inklusivt 1 Campari Spritz

Jazzy Brunch X Nikolaj Hess/Claus Waidtløw

Foto: Hess og Waidtløw

Hvad med at bruge din søndag på at nyde en lækker brunch til dejlige toner, leveret af pianisten Nikolaj Hess og saxofonisten Claus Waidtløw. De udgav i 2020 det anmelderroste balladealbum Sunday, som fik virkelig gode anmeldelser.

Ved denne eksklusive brunchkoncert på Skt. Petri præsenterer de to herrer udvalgte numre fra albummet blandet med jazz i deres fortolkning.

Dagens line-up: Pianisten Nikolaj Hess og saxofonisten Claus Waidtløw
Hvornår: Søndag d. 10. juli kl. 11:30
Hvor: Skt. Petri Restaurant, Krystalgade 22, 1172 København K
Pris: 395 kr. per person inklusivt brunch og 1 Crodino (alkoholfri)

Jazz Brunch: Tenor Legacy with Jesper Thilo

Tenorsaxofonen er et af de mest fremtrædende instrumenter i jazzen, men det lyder altså også bare godt!

Ved denne eksklusive brunch og koncert optræder tenorgigant Jesper Thilo med sin yngre instrumentkollega Claus Waidtløw, og sammen med en sprudlende og velswingende rytmegruppe hylder de nogle af de største mestre. Du kan se frem til en skøn eftermiddag fuld af god musik og energi.

Dagens line-up: Jesper Thilo og Claus Waidtløw på tenorsaxofon med Martin Schack på Hammond orgel og Janus Templeton på trommer
Hvornår: Søndag d. 3 juli kl. 11:30
Pris: 395 kr. per person inklusivt brunch og 1 Crodino (alkoholfri)
Hvor: Skt. Petri Restaurant, Krystalgade 22, 1172 København K

Flere restaurant nyheder...