Er du gået glip af sommerens nyåbnede restauranter i København? Her er 7 nye hippe spisesteder - DinnerBooking Blog
thumb image

Er du gået glip af sommerens nyåbnede restauranter i København? Her er 7 nye hippe spisesteder

Sommerferie, sol og varme temperaturer har formentlig lokket dig væk fra restauranterne og tættere på strand og udendørs grillhygge.

Men nu er sommeren slut.

Derfor vil vi lige være sikre på, at du ikke er gået glip af nogle af nogle af Københavns nyåbnede darlinger, mens du har solbadet på Islands Brygge. Kig med her, hvis du ikke har været helt opdateret.

Motto

Motto er den nye italiener på Vesterbro Torv. Her finder du antipasti, charcuteri, bruschetta og ikke mindst frisk burrata. Du kan mæske dig i linguine med rejer, risotto med græskar eller sort risotto med italiensk bacon – og så er der selvfølgelig også både kød, fisk og pizza at finde på spisekortet. Derudover har Motto også åbent til morgen og frokost med både brunch og lettere frokostretter på menuen.

Hvor: Vesterbrogade 55A, København V


Book på Motto ➤

RALPHS

Her er både smags -og synssanser i fokus. For hos RALPHs er der også enormt fokus på indretning, smukke farver, kunst af Lars H.U.G., æstetik på tallerknen og selvfølgelig også retter, der smager. Kvaliteten er i højsæde, maden er lavet af ordentlige, lokale råvarer – og så er der fokus på miljøet. Restauranten byder på “dagens ret” både til vegetaren og kødspiseren, og så er der et større udvalg af små retter, man kan kombinere på kryds og tværs.

Hvor: Øster Farimagsgade 93, 2100 København


Book på RALPHs ➤

Frihavn

Dunser og smørrebrød er på spisekortet hos Restaurant Frihavn. Du finder den nyåbnede restaurant i Nordhavn, lige ved havnefronten, i den historiske bygning som den danske arkitekt Heinrich Wench har tegnet tilbage i 1985. Det er det gode danske måltid, som er i centrum – de klassiske retter – og ikke mindst danskernes darling: smørrebrødet! Spis dig gennem stjerneskud, frikadeller, hønsesalat og dyrelægens natmad, mens du nyder det gamle bindingsværk og sprossede vinduer.

Hvor: Amerika Plads 28, 2100 København Ø 


Book på Restaurant Frihavn ➤

á terre

Restaurationsbrødrene Yves Le Lay og Kasper Langkilde åbnede i 2017 restauranten Nærvær, som stormede frem på den Københavnske madscene. Nu har de to brødre solgt restauranten, men heldigvis har de nu åbnet en ny restaurant med afsæt i det franske køkken. Restauranten hedder á terre og ligger på Tordenskjoldsgade 11, tæt ved Det Kongelige Teater. Yves er selv skolet i det franske køkken, men er ikke bange for at få inspiration fra andre køkkener blandt andet det asiatiske og nordafrikanske – og det vil blive afspejlet på tallerknerne.

Hvor: Tordenskjoldsgade 11, 1055 København


Book på á terre ➤

Donda

Er dér især en restaurant, som virkelig har skilt sig ud på den københavnske madscene, så må det være latinamerikaneren Donda. Restauranten har fornylig fået 5 hjerter i Politiken med en noget overrasket og højt begejstret madanmelder – og så er det næsten umuligt at holde mundvandet tilbage, når billederne af hvedetortillaen med grillet fisk og et slaraffenland af dyppelse, dip og saucer dukker op på skærmen. Og hey, så er prisniveauet på ingen måde noget, som du får galt i halsen.

Hvor: Strandgade 20, 1401 København K


Book på Donda ➤

Spazio 26

Salon 39 har nu fået en lille søster. Det er den nyåbnede Spazio 26, der har de traditionelle, italienske retter på spisekortet, og så er det selvfølgelig lavet helt fra bunden. Hos italieneren kan du gufle dig igennem en sammensat 7- eller 9-retters menu, som består af antipasti, primi, secondi og selvfølgelig afsluttende med en dessert. Priserne ligger fra 400-475 kroner. Er du ude efter en frokost, kan du også nyde den hos Spazio 26 både torsdag, fredag og lørdag. Vælg mellem en 2-retters menu eller en klassisk pizza.

Hvor: Store Regnegade 26, 1110 København K


Book på Spazio 26 ➤

Maison

Maison er fra samme klan, som Pluto, Gorilla, Retour og Barabba. Men det var ikke nok for de to herrer bag de fire populære københavnerrestauranter. Nu har de åbnet en ny med franske klassikere på spisekortet – og denne gang står de selv i spidsen – på gulvet og i køkkenet. På Maison kan du fornøje dig gennem klassiske, franske bistro-retter og store klassikere. Der er alt fra en omgang moules marinières til due i en sauce af kantareller.

Hvor: Dronnings Tværgade 43, 1302 København K


Book på Maison ➤

Flere restaurant nyheder...