Er du også lidt af en ‘klimatosse’? 5 restauranter med bæredygtighed på menuen
Hvorfor ikke gå på restaurant med god samvittighed? Bæredygtighed er 2019s buzzword og flere køkkener melder sig i kampen som nogle af Københavns mest bæredygtige restauranter.
Lokale og sæsonbetonede råvarer. Kvalitet. Reducering af madspild – og ikke mindst mindre kød er højt på dagsordenen på den Københavnske madscene for tiden. Vi har fundet 5 restauranter i København, hvor bæredygtighed fylder en hel del både på menukortet, restauranternes inventar og selvfølgelig også når det kommer til recycling. Der er både spiseoplevelser til dig, som helt undgår de røde bøffer – og til dig, som foretrækker små kødretter imellem grøntsagerne.
Gemyse
Til dig der ikke altid spiser op
Midt i Tivoli i København finder du Gemyse. Grønne, økologiske råvarer er hovedrollen på tallerknerne akkompagneret af masser krydderier fra hele verdenen. Menuen skræddersys ud fra sæsonens råvarer og derfor varierer enkelte retter fra dag til dag. Hos Gemyse har de også doggybags klar, hvis du ikke kan spise op. For selvom restauranten er i topklasse, er der ingen løftede øjenbryn, når resterne bliver fragtet med hjem.
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1620 København
Book bord på Gemyse ➤
Relæ
En af verdens mest bæredygtige restauranter
Med flere anerkendte priser i ryggen, blandt andet som verdens mest bæredygtige restaurant, kan du roligt besøge Relæ med god samvittighed. Relæ har siden de slog dørene op, fokuseret på bæredygtighed og på økologi – og så er selv deres inventar genbrug. Det kan for nogen være begrænsende at tænke bæredygtighed ind i alle processer, men det er ikke tilfældet hos Relæ. For eksempel samarbejder restauraten med et lille gartneri nær København, der dyrker Relæs grøntsager og som også modtager restaurantens organiske affald.
Hvor: Jægersborggade 41, 2220 København
Book bord på Relæ ➤
The Pescatarian
Farvel til rødt kød
Danskerne ønsker mindre kød på tallerknerne – og det har de taget til efterretning hos The Pescatarian, som udelukkende serverer fisk, skaldyr, frugt og grønt. Niveauet er højt og har blandt netop vundet IByens pris for Årets Restaurant 2019. Retterne er veltilpassede, små og med stort fokus på bæredygtighed og økologiske råvarer. The Pescatarien er et af de ultimative bud på et restaurantbesøg, der emmer af bæredygtighed, som har skiftet det røde kød ud med klimavenlige råvarer, men som ikke går på kompromis med den gode smag og kreativiteten.
Hvor: Amaliegade 49, 1256 København
Book bord på The Pescatarian ➤
Restaurationen
Kulinarisk madoplevelse med fokus på madspild
Den populære, erfarne danske kok, Bo Jacobsen, er grundlæggeren bag Restaurationen, hvor især madspild og respekt for råvarerne ligger højt på dagsordenen. Her gør de alt for, at maden ikke ender i skraldespanden. Bæredygtighed er i højsæde hos Restaurationen, hvor de danske madtraditioner og brugen af danske, lokale og økologiske råvarer danner rammen for menukortet.
Hvor: Møntergade 19, 1116 København K
Book bord på Restaurationen ➤
BOB – BioMio Organic Bistro
Så bliver det ikke mere økologisk
Du finder ikke et sted, som er mere økologisk end BioMio på Vesterbro. Den 100 % økologiske bistro fokuserer især på bæredygtighed gennem brug af sæsonbetonede råvarer, organisk affaldssortering og genbrug af plast, pap og træemballage. Derudover har de dyrevelfærd højt på agendaen – og så er de del af et grønt netværk på tværs af brancher, som samarbejder om at blive endnu mere bæredygtige.
Hvor: Halmtorvet 19, 1700 København V
Book bord på BOB ➤