Se nr. 51-120 topliste over verdens bedste restauranter nu: 4 danske restauranter er på listen

thumb image

Lige rundt om hjørnet, tirsdag den 25. juni, bliver der uddelt placeringer til de 50 bedste restauranter i hele verden. Men folkene bag ‘The World Best Restaurants’ er allerede nu ude med toplisten for nr. 51 til nr. 120 bedste restauranter i hele verden – og på netop den liste har flere danske toprestauranter sneget sig med.

De danske restauranter som endte med placeringerne er Relæ, Kadeau, Restaurant 108 og Amass!

Nr. 105 – Kadeau

Bornhoooolm, Bornholm, Bornholm! Øen, som nu har været inspirationskilde til en af verdens bedste restauranter. Kadeau åbnede på Bornholm tilbage i 2007 – og efterfølgende rykkede Rasmus Kofoed og Nicolai Nørregaard restaurantpælene til hovedstaden og åbnede Kadeaus nye københavnerdarling. Med masser af priser og michelinstjerner i ryggen har de nu også placeret sig som nr. 105 over verdens bedste restauranter.

Hvor: Wildersgade 10b, 1408 Copenhagen


Book bord på Kadeau i København ➤

Nr. 89 – Restaurant 108

Folkene bag Noma. Michelin-restauranten 108 åbnede dørene med et brag, og man har siden jævnligt hørt om Nomas lillebror, som ligger mellem Christianshavns Kanal og inderhavnsbroen i København. Selvom restauranten i folkemunde ofte bliver omtalt som lillebroren, har restauranten formået at skille sig ud og er blevet helt sin egen – og nu også som en af verdens bedste restauranter.

Hvor: Strandgade 108, 1401 Copenhagen


Book bord på 108 ➤

Nr. 85 – Amass

Tidligere californiske køkkenchef fra Noma åbnede Amass tilbage i 2013 på Refshaleøen i et kæmpestort spiselokale. Amass har skåret ned på madspild med 75% siden deres åbning.

Hvor: Refshalevej 153, 1432 Copenhagen

Nr. 56 – Relæ

Den top bæredygtige restaurant Relæ ligger på Jægersborggade i København. Stjernekokken Christian Puglisi står bag restauranten sammen med Kim Rossen. Maden er inspireret af det ny nordiske køkken og sætter en stor dyd i at bruge ingredienser fra lokalområdet. Relæ har vundet to priser for at være verdens mest bæredygtige restaurant.

Hvor: Jægersborggade 41, 2200 Copenhagen


Book bord på Relæ ➤

You may also like...