9000 støtter ny takeaway-festival i vinterferien

thumb image

I uge 7 støtter foreløbigt 9000 gæster de deltagende restauranter til DinnerDays Takeaway. Her inviteres gæsterne til at ‘spise ude hjemme’ med en menu, som sætter helt nye standarder for takeaway. 

Fra den 12.-21. februar får 23 restauranter i København igen lidt at se til, når de skal servere takeaway-menuer til de sultne københavnere, der står for at have købt ca. halvdelen af de solgte billetter. Det vil være muligt at købe en menu indtil den 21. februar, så DinnerBooking forventer at salget fortsat vil stige støt.

Michelin på menuen

Festivalens koncept er, at du kan købe billet til en 3-retters menu for 210 kr. hos de fleste restauranter, men du også kan bestille særlige gourmet-menuer som hos eksempelvis Michelin-anbefalede Rebel (til 400 kr.), som har været i fuld sving med at gøre klar til at sælge takeaway.

– Det er en udfordring at omstille sig til takeaway, og vi har skulle sikre os, at opretholde samme kvalitet som hvis gæsten fik serveret menuen inde på restauranten. Derfor har vi gennemtestet alle retter, siger Natthee Thungnoi, restaurantchef på Rebel.  

Her er det vigtigt for ham at tilføje:  

– Det er altid rart at se sin restaurant fyldt med gæster. Men når det ikke er muligt at holde åbent, er vi glade for opbakningen til vores takeaway, som gør, vi fortsat kan holde vores køkken i gang og servere gode oplevelser til vores gæster, siger han. 

Sikker bestilling og afhentning

DinnerBookings online system, gæsterne benytter til bestilling, er gearet til takeaway-salg. Gæsterne kan  købe deres menu til afhentning i udvalgte tidsrum med 15 minutters intervaller. På den måde undgår restauranterne, at gæsterne venter forgæves på deres mad, og at der er  fuldt overblik over bestillingerne.

Samtidig kan gæsterne ankomme forskudt af hinanden og tage imod deres menu uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Gæster kan stadig nå at støtte op om restauranterne i vinterferien ved at købe en takeaway-menu på dinnerdays.com, hvor salget fortsætter frem til 21. februar.

I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays Takeaway, bliver billetter naturligvis refunderet.

Hvornår: 12.-21. februar 2021 

Hvordan: Gå ind på DinnerDays.com. Her vælger du restaurant og booker i tidsrummet, du ønsker at afhente din mad.

Pris: 210 kr. + gebyr. Enkelte gourmetmenuer koster 400 kr. + gebyr. 

Hvem: DinnerBooking.com, som står bag DinnerDays, er Danmarks største restaurantsite og administrerer bookinger for 1200 restauranter og caféer. I november måned 2020 håndterede DinnerBooking 384.083 bookinger, hvilket svarer til en booking hvert 7. sekund. 

Se de deltagende restauranter: www.dinnerdays.com 

Pressekontakt: 
Sofja Sivertsev, PR & Kommunikationsmedarbejder
Email: ssv@dinnerbooking.com  
Tlf. +45 31 31 46 52

You may also like...