Aarhus får ny øl-restaurant i fredede lokaler

thumb image

Den 12. oktober 2017 vil dørene officielt blive åbnet for Restaurant MALT – den nye og spændende restaurant i det gamle Ceres bryggeri. 

Nu er dagen endelig inden for rækkevidde! Dagen, hvor MALT slår sine døre op for de aarhusianske madører. Og der har været god grund til at glæde sig:

MALT åbner på en yderst spændende placering i det gamle Ceres bryggeri i fredede lokaler – med otte meter høje murstenshvælvinger i de gamle kældre.

Øl i fokus

Med placeringen i det gamle bryggeri er det selvfølgelig oplagt at sætte masser af fokus på øl, hvilket også vil blive tilfældet.

Du kan se frem til øl fra brygmesteren Ander Kissmeyer (stifteren af Nørrebro Bryghus), der i 2012 vandt titlen som Best Active Brewmaster på verdensplan.

Madkonceptet vil bygge på social dining. Det vil sige, at I bestiller en række retter, som I deler mellem jer på bordet – og som MALT selv skriver på sin hjemmeside: ”… selv dine største oplevelser vokser, når du deler dem med andre”.

Dertil kommer, at priserne vil ligge i den fornuftige ende med 8 retter med 4 forskellige øl til  500 kroner.

Ølsmagninger

Bag restauranten finder man iværksætteren Søren Anker, som blandt andet står bag Turbinehallen, Auktionshuset og Johan R. Han fortæller, at der også bliver spændende events for øl entusiasten:

“I gamle dage brugte Ceres Bryggerboligen som besøgscenter. Her bliver der mulighed for at afholde konfirmation, fødselsdag eller bryllup. Ideen er også at invitere kokke ind og lave en form for pop-up restaurant i en tidsbegrænset periode.

Der vil være ølsmagninger og ølsommeliers, som kan fortælle historien bag de øl, der serveres,” siger Søren Anker til Aarhus Update.


Book bord på MALT ➤

Hvor: Ceres Byen 64-68, 8000 Aarhus C

You may also like...