Nyhed: Populær fiskerestaurant åbner i Aalborg - DinnerBooking Blog
thumb image

Nyhed: Populær fiskerestaurant åbner i Aalborg

I 50 år har restauranten i Skagen glædet gæsterne med friske fiskeretter. Siden er den også åbnet på toppen af Illum, og nu slår de endnu en gang dørene op til en ny restaurant – denne gang i hjertet af Aalborg.

Sommerglade mennesker i sejlersko og med opknappede skjorte, der slentrer på lystbådehavnen, hvor latter og sludren runger svagt mellem røde træpakhuse.

Det er den Skagen-stemning, som Skagen Fiskerestaurant giver resten af landet en bid af. For 50 år siden åbnede de fiskerestauranten i de ikoniske fiskepakhuse i Skagen, hvor de den dag i dag stadig serverer skønne fiskeretter.

For fire år siden, mente ejerne, at københavnerne også skulle have et stykke af Danmarks spids, og de åbnede en på Illum ROOFTOP. Og nu kan endnu en dansk storby se frem til friske fiskeretter nemlig Aalborg.

Restauranten åbner fra på fredag d. 22. maj, men du kan allerede booke bord nu.

Ingen ‘copypaste’

Restaurant skulle være åbnet i slutningen af marts i det nye grønne byrum på Budolfis Plads i centrum af Aalborg. Men på grund af corona, slår fiskerestauranten først dørene op nu.

Her bliver gæsterne budt indenfor i store lokaler, og så er der to solrige terrasser, til når de varme sommeraftener skal nydes. Indehaveren lover, at menukortet i Aalborg-restauranten afspejler den kvalitet og friskhed, som Skagen Fiskerestaurant vægter så højt.

Og så vil menuen selvfølgelig byde på alt fra østers og store skaldyrsfade til rødspættefilet og fiskefrikadeller. Men noget vil alligevel være anderledes.

’’Restauranten i Aalborg har også sin egen stil på både frokost- & aftenkortet, hvor der vil være lækre salater – både med og uden fisk – og flere snackmuligheder’’ udtaler Jesper C. Winter, indehaver af Skagen Fiskerestaurant, i en pressemeddelelse.

Samlingssted for underholdning

I de 50 år, hvor fiskerestauranten har eksisteret, har den ikke kun budt på friske fiskeretter.

Restauranter er også et samlingspunkt for underholdnings glade gæster. Her har flere kendte musikere, kunstnere og skuespillere optrådt i løbet af årene, såsom Sanne Salomonsen, Tommy Kenter og Burhan G. Ja, nogle vil måske kunne huske, at det var her revykongen Stig Lommer optrådte for sidste gang, hvor han pludselig faldt om midt i en kabaret en sommeraften i 1976.

Underholdningen er en tradition restauranten viderefører. Også til Aalborg, hvor de vil arrangere live-musik, foredrag og stand-up.

Hvornår: 22. maj 2020
Hvor: Budolfi Plads 32, 9000 Aalborg


Book bord på Skagen Fiskerestaurant, Budolfi Plads ➤

Flere restaurant nyheder...