Spis et stykke af østasien i København: 4 restauranter med smagfulde retter, som siger BANG!

thumb image

Korea. Kina. Japan…… Restauranter fra det østasiatiske køkken formerer sig HELDIGVIS i København – og det kan man umuligt være træt af. For nøøøj, hvor er retterne smukke og smagfulde. Søde, kraftfulde og stærke smagsindtryk er karakteristisk for det østasiatiske køkken og er perfekte til at holde det gråvejr på afstand.

Er du ligeså vild med østasiatisk mad som os – eller er du nybegynder? Så er Restaurant Uma, SSAM, Moi Korean eller Hidden Dimsum gode bud. Billederne taler for sig selv.

Restaurant Uma

Det japanske køkken har indtaget Restaurant Uma. Men det er ikke alt. Køkkenet fusionerer med andre verdenskøkkener og er ikke bange for at prøve nye, spændende ting ad. Du kan f.eks. smage på en matcha panna cotta? Der er også mulighed for at spise dig gennem klassisk sushi, men er du (ligesom os) klar til at prøve nye ting, anbefaler vi Restaurant Umas social dining, hvor du ikke ved, hvad der bliver serveret. Du bliver med garanti ikke skuffet hverken på den æstetiske eller den spiselige bane. For selvom restauranten er japansk, er den nordiske æstetik højt prioriteret på hver eneste servering. Se bare billederne ovenfor.

Hvor: Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K


Book på UMA ➤

SSAM

SSAM åbnede i 2019 med flotte anmeldelser fra både AOK.dk, Politiken og Berlingske Tidende (med afsluttende tekst som noget af det bedste og mest autentiske koreanske mad, jeg har fået i Danmark (..)). Ejerne bag er ægteparret Grace og Jeff, som har ønsket sig at vise danskerne, hvad koreansk mad virkelig kan! Og det kan helt sikkert noget. Måske er burger ikke det første, du tænker, når et koreansk spisekort bliver lagt foran dig? Men SSAM’s burger er blevet københavnerkendt. Den består af en briochebolle med ribeye, spicy agurk, salsa og smeltet mozzarella med masser af koreanske krydderier eller du kan også snuppe den koreanske fried chicken.

Hvor: Colbjørnsensgade 7, 1652 København V


Book på SSAM ➤

Moi Korean

Moi Korean er ikke speciel ny på kortet, men den holder stadig. Men hvad er der egentlig specielt ved det koreanske? Det koreanske køkken vægter højt på fermentering, gær og overordnet anderledes smage end de europæiske. Måske er københavnernes interesse for køkkenet først opstået de seneste år, hvor fermentering er blevet mere og mere normal? Skal du besøge Moi Korean, SKAL du snuppe den koreanske barbecue, der får tankerne på en oldschool fondue. Her får du lov at stege kødet selv og pakke det ind i alverdens grøntsager, dyppe, dippe og snacke. Det er dét der måltid, du bliver hængende over hele aftenen… imens du sipper koreanske strawberry spark eller honey spritz.

Hvor: Vesterbrogade 42, 1620 København V


Book på Moi Korean ➤

Hidden Dimsum

Dem der kender til Hidden DimSum, de kommer tilbage. Og tilbage. Og tilbage… Hidden Dimsum ligger på Nytorv 19 i København og SURPRISE; de serverer Dim Sum. Men hvad er det egentlig? Man kan kalde det østasiens svar på tapas. De er lette, delikate og så er der et bredt ud af af forskellige små retter, som både har meget salte, søde, syrlige og fede smage. Der kan være alt fra grøntsager, fisk, kød og frisk frugt på menuen. Dim Sum betyder “det, som rører ved hjertet”, hvilket måske ikke er helt mærkeligt. For skal du have Dim Sum kan du være sikker på, at smagene er så anderledes, at de kan mærkes indvendig.

Hvor: Nytorv 19, 1450 København K


Book på Hidden Dimsum ➤

Er du bare vild med Sushi, har vi fundet nogle skønne japanske, sushiperler langs den nordlige sjællandskes kyst. Se dem her.

You may also like...