Her er halvårets bedste restauranter i Nordjylland

Over 4.000 gæster har bedømt de nordjyske restauranter i årets første halvdel – og en aalborgensisk restaurant har gjort sig særligt positivt bemærket.
I Aalborg har den populære Mortens Kro eksisteret i 18 år, og tidligere på året proklamerede manden bag, Morten Nielsen, at det nu var på tide at sigte mod Michelin-stjernen. Og noget tyder på, at han har gæsterne med sig, når han tager restauranten mod nye højder. Mortens Kro er nemlig den restaurant i hele Nordjylland, som gæsterne vurderer som den bedste.
I det første halvår af 2015 er Mortens Kro den restaurant, som har fået de bedste gæsteanmeldelser i hele Nordjylland. Nedenfor kan du se, hvilke restauranter der er blevet bedømt som de fem bedste af gæsterne.
- Mortens Kro, Aalborg
- Prinses Juliana, Aalborg
- Restaurant Lilleheden, Hirtshals
- Musikkens Spisehus, Aalborg
- Fusion, Aalborg
Opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking får vedkommende tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Denne opgørelse er baseret på alle gæsteanmeldelser i første halvår 2015, hvilket er i alt 4.214 besvarelser i Nordjylland.