Sjællandsk kro scorer topkarakter hos gæsterne

thumb image

I februar måned har gæsterne stemt den hyggelige Asminderød Kro i Fredensborg ind på førstepladsen over de bedste spiseoplevelser på Sjælland. Se hele listen her. 

Er du på udkig efter en god spiseoplevelse til en fornuftig pris? Så skal du sætte retning mod Fredensborg – nærmere bestemt Asminderød Kro. I hvert fald hvis du spørger gæsterne.

Over 13.000 gæster har bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking.com i februar måned, og helt i top finder man Asminderød Kro – som er efterfulgt af en anden sjællandsk kro, nemlig den anmelderroste Michelin-restaurant, Søllerød Kro.

5-stjernet madoplevelse til få penge

Blandt de positive anmeldelser af Asminderød kro, lægger gæsterne blandt andet vægt på, at man får rigtig meget for pengene – og at stedet endda er værd at køre ganske langt for:

“Super hyggelig atmosfære, super god betjening og super dejligt mad. En oplevelse der var over alt forventning. Hele 45 minutters køretur værd!!” – Heidi

“Det er helt ærligt vitterligt utroligt, hvad man får for pengene på Asminderød Kro. Vi var der i går, og fik utrolig lækker mad som var opfindsom, spændende, lækker, mør, smuk. Det er en 5 stjernet madoplevelse til meget få penge og jeg kan ikke anbefale stedet nok,” – Merete

“En imødekommende betjening og en udsøgt service med en dejlig veltilberedt menu. Kroen ånder af hygge og kvalitet – Asminderød Kro skal bare opleves,”- Steen

Top 10 på Sjælland i februar

  1. Asminderød Kro, Fredensborg
  2. Søllerød Kro, Holte
  3. Bar’Vin, København K
  4. Restaurationen, København K
  5. Ristorante Da Claudio, Frederiksberg
  6. Restaurant Koefoed, København K
  7. Maven, København K
  8. Era Ora, København K
  9. HONEY, København K
  10. Restaurant AOC, København K

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for februar 2017 er baseret på 13.023 danske gæsteanmeldelser.

You may also like...

2 Responses

  1. Flemming Rømer siger:

    Flot og fortjent første plads til Asminderød Kro.

  2. Gitte siger:

    Tillykke til det søde værtspar. Velfortjent placering af den hyggelig kro.