Sidst på måneden? Her spiser du godt på budget i København

thumb image

Nogle gange flyver dagene afsted, hurtigere end vi kan nå at tælle dem, og andre gange snegler de sig fremad… For eksempel når kontoen er halvtom, og kalenderen kun lige har passeret den 15. Så er det lang tid til næste pay check. MEN fortvivl ej, du kan sagtens nyde en aften ude, uden det skal ruinere dig.

Vi har samlet tre restauranter, hvor du nemt kan få gode madoplevelser for max 300 kroner. Læs med, bliv inspireret og skift rugbrødsmadderne ud med charcuteri, italiensk gastronomi eller måske dagens ret.

20A

I Ravnsborggade 20a på Nørrebro ligger restauranten af samme navn; 20a er en restaurant og vinbar, som nærer stor kærlighed til det franske køkken – dog uden at være dogmatisk. De dedikerer ikke sig selv til ét enkelt land, men henter inspiration i mange forskellige lande og deres køkkentraditioner.

Konceptet er simpelt: Dagens ret koster bare 135 kroner, og den skifter – som navnet antyder – hver dag. På 20a’s hjemmeside kan du følge med i ugens retter.


Derudover kan du også gå ombord i dagens fisk, suppen, forretten og desserten, som enten kan føjes til din ret eller nydes alene. Du kan også nyde smagfuld charcuteri i forskellige størrelser: lille bræt, stort bræt, delebræt samt diverse franske oste.

Stemningen er altid hyggelig og casual i et smukt gammelt lokale fyldt med gamle vinkasser, der fungerer som små hylder med lys, bøger og vin i. Franske pølser pryder væggen bag baren, og på bordene står stearinlys og orange porcelænskrukker med service.

Dagens ret: 135 kroner

Du kan også vælge
Charcuteri: fra 75 kroner
Forret: 85 kroner
Fisk: 165
Dessert: 55 kroner

Hvor: Ravnsborggade 20a, 2200 Nørrebrø, København


Book bord på 20A ➤

Bevi Bevi

Bevi Bevi er din lokale italiener, som for mange er blevet en tilbagevendende succeshistorie. Du finder stedet på en sidegade til Istedgade på Vesterbro. Her er alt andet end fine fornemmelser, og selvom Bevi Bevi i høj grad har noget at have det i, har stedet formået at bevare den uformelle ånd, som skaber de perfekte rammer for en vellykket aften.

Menukortet skifter jævnligt, hvor du blandt andet kan få en menu bestående af antipasti, valgfri al forno og dessert til 300 kroner.

Det hyggelige, lille sted er altid propfyldt og her drømmer du dig hurtigt hen på en støjende vinbar midt i Rom. Til de tørstige finder du italienske vine og klassiske aperitifs som den velkendte Aperol, Negroni eller måske den lidt mere vovede Limonata Basil Spritz.



Hvor: Oehlenschlægersgade 53, 1663 Vesterbro, København


Book bord på Bevi Bevi ➤

Spise/bar Nr. 20

Spise/Bar Nr. 20 finder du på indre Nørrebro i København. Her serverer de lækre retter, som er oplagt at dele omkring bordet. Menuen skifter løbende, så det bliver aldrig kedeligt at besøge Spise/Bar Nr. 20.

Køkkenprofilen placerer sig mellem det franske landkøkken og de nordiske madlavningstraditioner, og du kan blandt andet glæde dig til Kokkens Valg bestående af 7 smårretter til 300 kroner pr. person.

Omgivelserne er hyggelige og nærværende, og i aftentimerne bliver der skruet op for stemningen med cocktails og Dj’s.

Vælg mellem
Kokkens valg: 7 små retter til 300 kroner
Småretter fra 45 kroner
Hovedretter fra 145 kroner

Hvor: Rantzausgade 20, 2200 Nørrebro, København


Book bord på Spise/bar Nr. 20 ➤

You may also like...

2 Responses

  1. Jonna Dirchsen siger:

    Jeg synes i mangler at nævne Nørrebros Bryghus, jeg har fire gange haft venner med til dette sted, priser overkommelig, dejligt personale, alle jeg har haft med har været ovenud tilfredse. Kan anbefales.

    • Emilie Kjelds siger:

      Hej Jonna. Det har du helt ret i! Den kigger vi på til næste gang 🙂