thumb image

Disse restauranter slog dørene op i København i maj og juni

I løbet af maj og juni har flere nye restauranter slået dørene op og står klar til at forkæle gæster med hjemmelavet pasta, fransk gastronomi og instagramvenlig morgenmadservering. Vi har samlet et udpluk af de nye restauranter, du skal kende, lige her.

Undici

Foto: Undici

I et gammelt autoværksted på Wilders plads, på det solrige hjørne lige der hvor Wilders kanal og Christianshavns kanal mødes, inviterer Undici på italienske egnsretter og lokale druesorter. Her kan du med udsigt til vandkanten nyde friske pastaretter og spritzere på terrassen. Bag ’Undici’ står restauratørerne Andreas Malling, Thue Mølck Nilsson og Charles Teinby. De driver allerede spisestederne Sankt Annæ 8 på Christianshavn og 20A i Ravnsborggade samt den franske restaurant lalala i Strandgade på Christianshavn.

Hvor: Wilders Plads 11, 1403 København K


Book bord på Undici ➤

Le Coq en Pate

Foto: Coq en Pate

Banker dit hjerte for det franske, eller kender du en, der er tosset med fransk mad, så skal du besøge Le Coq en Pâte, der har slået dørene op på Landskronagade på Østerbro – Her får du serveret mad i ægte fransk bistro stil lavet fra bunden af kvalitets råvarer til en god pris.

Hvor: Landskronagade 4, 2100 København Ø


Book bord på Coq en Pate ➤

Den Gule Cottage

I maj åbenede Den Gule Cottage med nye forpagtere fra Raadvad Kro. Den yndige gule cottage med sit grønne bindingsværk er beliggende ideelt i Klampenborg med udsigt over Bellevue og Øresund. Her kan du booke bord i lokalet indenfor, eller vælge at booke et bord på den udendørs terrasse med havudsigt. Rikke Kold Black og Peter Steen, som genåbner Den Gule Cottage, er også henholdsvis restaurantchef og køkkenchef på Raadvad Kro i dag. Peter har blandt andet tidligere været souschef og køkkenchef på restaurant Le Sommelier i midten af København, mens Rikke tidligere var tjener fra Le Sommelier og Paustian ved Bo Bech.

Hvor: Taarbæk Strandvej 2, 2930 Klampenborg


Book bord på Den Gule Cottage ➤

Mad & Kaffe Frederiksberg

Foto: Mad & Kaffe

I maj åbnede det populære spisested Mad & Kaffe en lillebror på Frederiksberg og ligger nu både på Frederiksberg, Amagerbro og Vesterbro klar til at forkæle deres gæster med deres instavenlige morgenmad, burgere og smørrebrød. Skal du spise deres yderst populære morgenmad anbefaler vi, at du kommer i god tid – især i weekenderne, hvor folk ofte står i kø for at få en plads.

Hvor: Godthåbsvej 45, 2000 Frederiksberg


Book bord på Mad & Kaffe ➤

Mahalle Nansensgade

Foto: Mahalle

I det hyggelige Nansensgade kvarter tæt på Torvehallerne i København har Mahalle åbnet deres andet spisested. Mahalle er allerede et ynglingsspot for de lokale på Nørrebro, der har nydt lækre libanesiske retter i Birkegade, hvor deres første spisested. Nu er turen kommet til det hyggelige lokalsamfund i Nansensgade kvarteret, der kan finde delikate og hjemmelavede retter som arabisk fladbrød, halloumisalat, hummus og baba ganoush.

Hvor: Nansensgade 66, 1366 København K


Book bord på Mahalle ➤

Flere restaurant nyheder...

2 Responses

  1. Inge Ruth Wilinga siger:

    Hej, jeg skal her i juli måned et par dage til Aarhus. Kan du anbefale nogle restauranter der i nærheden af Scandic City Hotel? På forhånd tak.