Gæsterne er begejstrede: Kæk Nørrebro-spisebar med grøntsagskøkken og bajere
Midt på Nørrebro finder du en spisebar, som serverer god, økologisk mad uden fis og fine fornemmelser. Her hyldes det simple – og det skylles ned med bajere og vin.
Hvor tager du hen, hvis du gerne vil spise lækkert, simpelt og i uformelle rammer? Svaret er Café Stadion.
Du skal dog ikke lade dig forvirre af navnet. Stadion kalder sig selv for en restaurant og spisebar, hvor gæster indbydes til at komme til middag tidligt på aftenen og blive til sent i selskab med god vin, drinks og sprøde toner over musikanlægget.
Rejsen fra brunt værtshus til grøn spisebar
Navnet Café Stadion er ikke nyt. Det stammer helt tilbage fra 1917, hvor det var et klassisk værtshus, indtil det blev overtaget af Lui og fire andre gutter i sommeren 2019. Siden da er meget forandret, men navnet har holdt ved som en hyldest til det, som engang var.
I begyndelsen var det meningen, at Stadion skulle åbnes som en tysk vinbar. Hen ad vejen ændrede konceptet sig, da de fire kammerater ønskede at skabe et afslappet værested, som gæsterne ville besøge ikke kun for drikkevarerne, men også for maden. Men det tyske vinkort har nu holdt ved.
Et casual spisested, hvor du kan hænge ud i baren
Ligesom stedets spæde start, er stemningen karakteriseret af at være afslappet og helt nede på jorden. Her vender gæsterne tilbage til Café Stadion for at få noget godt i glasset og god mad i høj kvalitet.
Vi er vilde med det nære miljø, og vi kender vores stamgæster. Vi ser dog også gæster, der kommer fra andre dele af landet – og det glæder os. Det viser, at vi gør noget rigtigt.
Lui Hovgaard, køkkenchef hos Café Stadion
Jovist, stemningen er casual, og tonen bliver hurtigt venskabelig mellem gæst og ansatte, som aftenen skrider frem. Det er en anden sag med menukortet, der er stramt og gennemtænkt. Her er der ikke overladt meget til tilfældighederne.
”Vi har en stærk holdning til det, vi serverer”
Når du spørger Lui Hovgaard, hvad du finder på menukortet, så er svaret klart: Mad, vin og bajere.
”Vi ønsker at prioritere det økologiske og bæredygtige. Her vælger vi vores produkter med omhu, og vi har en stærk holdning til det, vi serverer”, fortæller Lui.
Der er bæredygtig fisk på menukortet, kødet kommer fra Søtoftes gård i Ringsted og grisen fra Troldgaarden i Horsens – en familieejet gård. På menuen finder du dog i særlig høj grad grøntsager i alverdens afskygninger.
Ved Café Stadion er grøntsager og planter nemlig absolut ikke blot tænkt som tilbehøret til et stykke kød eller fisk. Derimod mener Café Stadion, at grøntsager er en alt for overset spise, der nemt kan serveres som hovedret. Uden at det bliver kedeligt.
Besøg Café Stadion til DinnerDays
Lige nu holder Stadion lukket indtil den 2. februar, hvor de er i fuld sving med at forberede en ny menu og udvide vinkortet med flere vine fra forskellige dele af verden.
Men indtil da, så kan du købe billet til restauranten, når de deltager i DinnerDays. En landsdækkende madfestival, som afholdes fra den 11. – 20. februar.
Her kan du glæde dig til en menu, der består af fire retter:
- Velkomst: Hjemmebagt surdejsbrød med smør. Velkomst-bobler
- Snacks: Hvide ansjoser, stracciatella og old bastard-skinke fra Troldgaarden
- Forret: Saltet torsk, grønne tomater, selleri og Granny Smith-æbler
- Mellemret: Bagte og grillede løg, hyldebærkapers og sauce på fino sherry og havgus
- Hovedret: Tatar på gammel dansk malkeko, ristet boghvede, fermenteret hvidløg og bitre salater. Dertil sprøde kartofler med safran, sorte oliven og anisurter
Alt det bedste fra menukortet, hvor du med sikkerhed ikke forlader bordet sulten!
Adresse: Nørre allé 27, København N
Dato: 14.-19. februar
Pris: 400 kr. + gebyr