Mortens Kro er hit blandt nordjyder: ‘Fantastisk mad’
I marts måned er Mortens Kro stemt til tops af nordjyderne som den bedste restaurantoplevelse lige nu – stærkt forfulgt af en aalborgensisk frokostrestaurant.
I den forgangne måned har næsten 13.000 restaurantglade gæster været ved tasterne for at vurdere deres spiseoplevelse via DinnerBooking, og helt i top i det nordjyske finder man den populære Mortens kro, der i år kunne fejre intet mindre end 20 år på bagen.
Mortens kro er stærkt efterfulgt af den noget yngre frokostrestaurant Den Bette Kro, der for nyligt kunne fejre 1 års fødselsdag.
‘Man får mere end man forventer’
Blandt de positive anmeldelser af Mortens Kro, lægger gæsterne i særdeleshed vægt på de gode retter. de skriver blandt andet:
“Fantastisk mad. Flot anrettet og gode portioner og de 4 retter med vin var en god oplevelse. Kommer gerne igen for at prøve noget nyt” – Thorben
“Fantastisk mad, betjening og atmosfære – hver gang! Vi glæder os til at komme tilbage en anden dag” – Marianne
“Man får mere end, hvad man forventer, og der er stor fleksibilitet i forhold til individuelle ønsker. Det er det første sted, hvor vi har fået tilbud lån af en læsebrille. Mortens Kro er second-to-none. Tak for en god aften!” – Ole
Top 5 i Nordjylland i marts 2017
1. Mortens Kro, Aalborg
2. Den Bette Kro, Aalborg
3. Musikkens Spisehus, Aalborg
4. Prinses Juliana, Aalborg Havn ved Limfjordsbroen
5. Fusion, Aalborg
Om gæsteanmeldelserne
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for marts 2017 er baseret på 12.678 danske gæsteanmeldelser.
Jeg havde ikke en god oplevelse der
Jeg foretrækker Tabu frem for Mortens kro. Tabu er perfekt i alle henseender og lokalerne er mere indbydende