Guide: Her kan du stille kagesulten på overdådig vis

thumb image

Er du i humør til selvforkælelse og lækre kager i lange baner? Her får du nogle af Københavns mest overdådige kageanretninger.

Er du den kagesultne type, så ved du sikkert allerede, at det vrimler med gode kagesteder i København og omegn.

Men hvor skal man sætte retning mod, hvis man vil have forkælelse ud over det sædvanlige? – Eksempelvis med uovertrufne konditorkager ad libitum? Kig med og lad dig inspirere.

Blomsterbergs kagebord

Den første tirsdag i måneden er det muligt at gå ombord i Blomsterbergs overdådige kagebord, hvor vores kreative konditorer har fået frit spil. På bordet finder du alt, hvad det søde liv kan begære af skønne, himmelske mundfulde i delikate størrelser.

Prisen er inkluderet et glas Cava eller et glas juice eller saft. Vælg mellem friskbrygget filterkaffe, te eller varm chokolade.

Hvornår: Første tirsdag i hver måned kl 14-18.00

Hvor: Toftebæksvej 1, 2800 Kongens Lyngby

Pris: 295,- pr. person


Køb billet ➤

Ekstravaganza hos CagenHagen

Hver weekend åbner CakenHagen dørene for lidt ekstra forkælelse med ”Kage-ekstravaganza”. Her kan du fornøje dig med lige så mange flødeskumskager, macarons, skærekager, tærter, småkager og petits fours, som du lyster. Hertil serveres friskbrygget kaffe, te og varm chokolade.

Hvornår: Lørdag og søndag fra kl. 13.30 til 15.30

Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V

Pris: 295,- pr. person


Køb billet ➤

Afternoon Tea på Nimb Bar

På Nimb Bar kan du se frem til et dansk twist på den klassiske Afternoon Tea.  Blandt serveringerne finder du bl.a. moussekage med vaniljebund, kompot af rød grapefrugt og mousse lavet med Sweet France Tea, Nimb kringle, franske macarons og citronis. Det er bager, konditor og chocolatier med både dansk og udenlandsk erfaring, Torben Bang, der kreerer lækkerierne.

Hvornår: Mandag til søndag kl 12-16.00

Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V

Pris: 295,- pr. person


Book bord ➤

Afternoon Tea på Maude’s Salon

Prøv vores fortolkning af den britiske tradition Afternoon Tea. Det er ren forkælelse i tre etager med smørbagte scones, to slags ost på knækbrød og en valgfri kage fra montren. Serveres med te efter eget valg, americano eller en kop varm chokolade.

Hvornår: Hver dag

Hvor: Gammel Kongevej 164, 1850 Frederiksberg C

Pris: 250,- pr. person


Book bord ➤

Slotskager på Kokkedal Slot

Kokkedal Slot Copenhagen byder på hjemmebagte og delikate slotskager serveret på det fineste porcelæn i slottets elegante Havesal med udsigt til parken. Som supplement til alt det søde, serverer de også små, friske sandwichs. Konceptet holder sommerferie fra 1. maj- 30. sept, så skynd dig, hvis du vil nå at opleve Te på slottet i denne omgang.

Hvornår: Søndag kl 13-17.30

Hvor: Kokkedal Allé 6, 2970 Hørsholm

Pris: 295,- pr. person


Book bord ➤

You may also like...

8 Responses

  1. Mona Madsen siger:

    Selv en kageelsker som jeg kan ikke spise for så mange penge. Det ville være langt bedre med en lavere pris og så en begrænsning i antallet af kager, man måtte tage.

  2. Suzanne siger:

    Jeg vil give andre ret . For dyrt. Bedre med færre kager,til en billigere pris.

  3. Ulla Olsen siger:

    Ja netop tænkte lige det samme, da jeg så tilbuddet – kan spise en god middag for samme penge ;_(

  4. Hanne siger:

    Det er alt for dyrt! Vil meget hellere have en skøn skaldyrsanretning – uden sammenligning i øvrigt:)

  5. yvonne christensen siger:

    det koster det samme andre steder glæder mig til at prøve det

  6. Finn Hansen siger:

    Hos Nina’s Naturcafe i Kirkelte – naturcafe.dk – serveres en overdådig kagebuffet for kr. 144. Incl. te / kaffe. Den er værd at køre efter.