Endelig sker det: Madklubben åbner i Aarhus

thumb image

Så er der  godt nyt til madglade aarhusianere: Den populære restaurantkæde Madklubben åbner endelig restaurant i Aarhus. 

Anders Aagaard åbnede sin første restaurant Madklubben i hovedstaden tilbage i 2007, og den tog københavnerne med storm. Siden da er det blevet til ikke mindre end 16 Madklubben-restauranter i København – og endelig er turen kommet til Aarhus.

Åbner i byens smukkeste bygning

Madklubben har længe haft planer om at åbne i Aarhus, og nu har de endelig fundet de perfekte lokaler til den nye restaurant. Restauranten kommer til at ligge i det gamle pakhus ved Toldboden, der netop er blevet kåret som byens smukkeste bygning af brugerne på stiften.dk.

Indtil for nylig havde Jensens Bøfhus til huse i de smukke lokaler på Hack Kampmanns Plads, men snart flytter Madklubben Aarhus altså ind. Det sker dog først efter en renovering af lokalerne. Madklubbens PR- og Pressechef Kaspar Mørk Arianto kan ikke røbe en præcis dato, men hvis ombygningen går som forventet, kan de første gæster tage plads ved bordene i starten af maj.

I den fredede bygning er der plads til 200-250 gæster indendørs samt et lignende antal udendørs under åben himmel – og med udsigt til havnen og havet.

Konceptet

Konceptet bliver god og ærlig mad til priser, der er til at betale: 1. ret fra 125,- 2. retter fra 200,- og 3. retter fra 225,-.

Ifølge Aarhus Update bliver Madklubben Aarhus ikke ‘blot’ en kopi af de københavnske restauranter. Med sig fra hovedstaden har de en masse gode erfaringer og oplevelser, men restauranten skabes samtidig med udgangspunkt i aarhusianernes feedback fra Madklubbens pop-up restaurant på Klostertorv i festugen tilbage i 2016.

You may also like...