Luksuriøst nytår i Aarhus: Her kan du spise nytårs-menuen på restaurant

thumb image

Nytårsaften må gerne sidde lige i skabet, og en af de vigtigste ingredienser er naturligvis den gode mad. Se, hvor du kan spise nytårs-menuen på restaurant i Aarhus 

Nytårsaften venter forude, og uanset om du planlægger den helt store fest eller bare er interesseret i en hyggelig aften i godt selskab kan en lækker nytårsmenu være med til at gøre aftenen betydeligt bedre.

Vil du hellere tilbringe aftenen sammen med venner og familie end at stå bag kødgryderne, er der heldigvis en række restauranter, der står klar til at gøre alt arbejdet for dig. Se, hvor du kan holde nytår på restaurant i Aarhus

RAA

Kom til nytårsaften på RAA – Nordic Brasserie & Bar, der ligger på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Her begynder aftenen kl. 18.00 med snacks og bobler til Dronningens nytårstale. Herefter kan du nyde fire retter med vin og vand til. Prisen er 1225 kroner ex gebyr. Der er også mulighed for at overnatte og få morgenmadsbuffet for 798 kroner pr. person.

Menu:

  • Snacks, gris, ris og mandler
  • Torsk, dild, kål og sprødt
  • Lam, æbler og urter
  • Oksemørbrad, rødbede, jordskok, rosenkål, kartoffel og glace
  • Ananas, hvid chokolade, kokos

Nytår på RAA ➤

Retour

Skal den stå på gode bøffer til dit nytår, så skal du sætte kursen mod Retour på Banegårdspladsen. Her står den nemlig på Ribeye med pommes og bearnaise til hovedret. Prisen for menuen, der både inkludere appetizer, fire retter og vand, kaffe og kransekage, er 750,- ex gebyr.

Menu:

  • Caviar appetizer
  • Jomfruhummer, grillet citron, mayonnaise
  • Torsk, kål, blanquette sauce
  • Ribeye, pommes frites, sauce béarnaise and side
  • Profiteroles med chokolade sauce
  • Mineralvand, kaffe og kransekage

Nytår på Retour ➤

Früd Brasserie

Skal dit nytår være fransk, så er Früd ved Marselisborg Havn nok der, du skal tage hen. Her får du champagne-velkomst, snacks, fire retter, vinmenu, kaffe og sødt og kransekage med i hånden for 1150,-.

Menu:

  • Jomfruhummer, avocado, toast (snack)
  • Nytårstorsk med safran, tomatkompot og urter
  • Yuzusorbet (renser)
  • Kalvemørbrad med vintergrønt, pommes Anna og sauce bordalaise
  • Dobbelt bagt ostesouffle af fire franske oste på kvædechutneygratineret med mornay sauce
  • pisket kærnemælkmousse med solbærsorbet og karameliseret hvid chokolade.

Nytår på Früd ➤

MASH

Der er store steaks, skaldyr og gode vine på nytårsmenuen hos de amerikanske steakhouse MASH. Her får du velkomstchampagne, fire retter og vin for 995,- ex gebyr.

Menu:

  • Velkomstchampagne
    André Clouet “MASH”, Blanc de Blancs,Champagne, Frankrig
  • Skaldyrsravioli med hummer, tomat & fennikel
    2017 Chardonnay “Avni”, Lingua Franca, Willamette Valley, Oregon, USA
  • Tatar med trøffel, syltede svampe, trøffelmayo, rugbrødscroutons og revet trøffel
    2017 Pinot Noir, “Ted”, Mt. Edward, Central Otago, New Zealand
  • Dansk frilandsmørbrad eller dansk dry-aged ribeye med to valgfri sides og sauce (vælges på aftenen)
    2014 Châteauneuf-du-Pape, Domaine Pegau, Rhône dalen, Frankrig
  • Royal King caramel
    2011 Castelnau de Suduiraut, Sauternes, Frankrig

Nytår på MASH ➤

KP5

Hold nytår på havnen i Aarhus hos KP5. Her får du champagne-cocktail og snacks til Dronningens nytårstale, fire retter med vinmenu. Aftenen afsluttes med kaffe, sødt og avec. Prisen for alle herlighederne er 1300,- . Der kan også tilkøbes kransekage og bobler to-go, når du skal videre ud at opleve fyrværkeri.

Menu:

  • Champagne-cocktails og snacks
  • Caviar, taskekrabbe og Jordskokker
  • Røget Kammusling, beurre blanc, yuzu, asier og citron
  • Dansk sorthummer, ravioli, tomater og hummerbisque
  • Fransk due, pastinakpure med brunet smør og comté, hasselnødder, pom. puré og sauce Madeira
  • Kp5’s dessert bombardement

Nytår på KP5 ➤

Syv Ni 13 – udsolgt

I Substans tidligere lokaler på Frederiksgade slår Restaurant Syv Ni 13 nu sine folder. Her bydes der på velkomstcocktail, lækker mad, bobler og kransekage kl. 24.00 og tre timers fri øl, vin og vand. Prisen er 913,- ex gebyr.

Menu:

  • Crustude – Avokado – Kaviar
    Mandler – Røg – Paprika
    Pommes Dauphine – Tørret yoghurt – Sauce
  • Tatare Frisk Kogt Krabbe – Friskost – Kapersmarengs
    Grillet hjertesalat – Østers Vinaigrette – Cashewnødder
  • Bagt torsk – Baconmüsli – Brunet smør
    Saltbagt rødbede – Rødbedeglace – Dild
  • Okseragout – Jordskok – Fennikel
    Karameliseret Blomkål – Trøffel – 24 måneders lagret parmesan
    Krogmodnet okse – Svampe – krydret glace
  • Chokolade mousse – Æble kompot – Vanilje is
    Chokolade med krudt og kugler
  • Kranse kage Kl. 24.00

Nytår på Syv Ni 13 ➤

Villa Dining -udsolgt

På Villa Dining i Risskov kan du se frem til en uforglemmelig aften, der skydes i gang med Dronningens nytårstale, snacks og bobler. Derefter serveres nytårs-middagen med appetizer og tre retter. Der er fri vinbar, kaffe og sødt. Og du får kransekage med, når du skal ud at feste videre kl. 22.00. Prisen er 1249,-

Menu:

  • Snacks og bobler til Dronningens nytårstale
  • Overraskelser fra køkkenet
  • Let røget kammusling med surdejscrouton og urtecreme
  • Hummerbisque med nænsomt tilberedt skærising, marineret fennikel og yuzu-gel samt et godt udvalg af rogn
  • Kalvemørbrad og kalveterrine af kæber med trøffel, svampepure, syltede perleløg og brunede persillerødder. Hertil kartoffelrösti med timian- og trøffelsauce
  • Fyldig mørk chokolademousse med Amarena-kirsebær, portvinspocheret pære og sprød malt-krokant

Nytår på Villa Dining ➤

Nordisk Spisehus – udsolgt

Nordisk Spisehus på MP Bruunsgade invitere til en luksusaften midt i Aarhus. Her begynder aftenen med snacks, bobler og Dronningens nytårstale. Herefter kan du læne dig tilbage og gå ombord i den fire retters menu, hvor du kan vælge både vin – eller saftmenu til. Middagen afsluttes med kaffe, te, sødt og avec. Prisen er 1699,- med vinmenu og 1369,- med saftmenu.

Menu:

  • Champagne og snacks
  • Hummer – Løg – Basilikum
  • Rødtunge – Caviar – Smørsauce
  • Mørbrad – Trøffel – Jordskok
  • Chokolade – Te – Blåbær
  • Kaffe/te med sødt og avec
  • Vinmenu el. Saftmenu

Nytår på Nordisk Spisehus ➤

Bar Plata – Udsolgt

Bar Plata skaber en festlig nytårsaften og sørger for, at du bliver forkælet med snacks og champagne, skøn mad og dertil velvalgte drikkevarer. Her får du mulighed for både at se med, når Dronning taler til nationen og hoppe ind i 2020 med manér. Prisen er 1495,-   

Menu:

  • Snacks og champagne til Dronningens nytårstale
  • Blinis m. Caviar
    Imperical Collection Vodka
  • Halv hummer m. Kronprinsens kryddersmør
    Magnum Rieslingmed
  • Tournedos Rossini
    Los Lastos, Toro
  • Chokolade, chokolade & chokolade
    Van de natural 2013
  • Champagne og kransekage til midnat

Nytår på Bar Plata ➤

You may also like...