Se Fyns mest populære restauranter i 2015
I 2015 har vi modtaget næsten 250.000 anmeldelser fra gæsterne, og her får du listen over gæstefavoritterne på Fyn.
2015 var året, hvor Nyborg-restaurant Lieffroy var nomineret til Årets Restaurant af Den Danske Spiseguide. Om end det ikke blev til en førsteplads i denne omgang, står gæsterne klar med deres egen hæder til restauranten.
Ifølge en ny opgørelse baseret på samtlige gæsteanmeldelser i det forgangne år, er Lieffroy den restaurant, som har fået de mest positive anmeldelser fra gæsterne i 2015. Restauranten har gennemsnitligt modtaget 5,66 ud af 6 point gennem året, og ligger endda på en 3. plads, når man ser på hele Danmark.
Her får du listen over de fynske restauranter, som har været mest populære blandt gæsterne i det forgangne år.
Top 5 på Fyn i 2015
- Lieffroy, Nyborg
- Restaurant Rudolf Mathis, Kerteminde
- Steensgaard Spiseri, Millinge
- Kok & Vin, Odense C
- Restaurant Nordatlanten, Odense C
Top 5 i hele Danmark i 2015
- Restaurant Krebsegaarden, København K
- Alchemist, København Ø
- Lieffroy, Nyborg
- Studio, København K
- Søllerød Kro, Holte
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2015 er baseret på i alt 243.138 gæsteanmeldelser.