Sjællands bedste restauranter i januar
Næsten 15.000 gæster har bedømt deres restaurantbesøg i januar måned, og her får du oversigten over topscorerne på Sjælland.
Hvor skal du spise næste gang? Det vrimler med gode spisesteder i København, så hvis du har brug for lidt hjælp til at udvælge din næste restaurantoplevelse, får du her oversigten over gæstefavoritterne i den forgangne måned.
I januar har næsten 15.000 gæster bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking, og helt i top finder man Michelin-restauranten Studio. Gæsterne skriver blandt andet:
LÆS OGSÅ: Vind Bartenderens Grundbog
“Tusind tak for mad i verdensklassen!!! God service… Søde tjenere og fremragende præsentation af maden, af jeres kok med det røde hår og skæg 😉 Alt i alt en helt perfekt oplevelse. Vi kommer helt sikkert igen.” -Mette og Chris
“Største gastronomiske oplevelse! Tak! Vi kan slet ikke stoppe med at fortælle andre om oplevelsen. En hel fantastisk frokost – Når vi får muligheden igen, vender vi helt sikkert tilbage til en aftenmenu!” – Jacob
LÆS OGSÅ: Madbloggerens guide til Københavns bedste restauranter
Top 5 på Sjælland i januar
- Studio, København K
- Alchemist, København Ø
- Il Gallo Nero, Marchio Q REI, Hillerød
- Kokkeriet, København K
- Søllerød Kro, Holte
Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for januar 2016 er baseret på i alt 14.592 gæsteanmeldelser.