Charmerende restaurant byder på Aarhus’ bedste udsigt
På Aarhus Ø finder du en gastronomisk lomme, hvor du kan forkæle dine smagsløg i afslappende og smukke omgivelser. Her fra 10. etage får du en eminent udsigt over by, hav og skov. Skal du prøve spisestedet?
Navnet på restauranten med den gode udsigt ligger lige til højrebenet. Det er nemlig Restaurant Tiende, der huserer her på 10. etage i det nybyggede Nikolinehus. Og overboen, det er Restaurant Tiendes egen vin- og cocktailbar, Den Fede Drue.
Det er et garvet hold fra restaurant Ferdinand og restaurant FF, der står bag Tiende, som åbnede i april i år. Og det afspejler sig i det charmerende spisested, de har skabt.
“Helt nede på jorden”
Man skal ikke lade sig narre af Restaurant Tiendes fantastiske placering. Her oppe i højderne finder du et spisested, der emmer af hjemlig hygge. Lige netop hyggen har været i højsædet for de dygtige folk bag.
Visionen for Restaurant Tiende har været at skabe en skøn restaurant på toppen af Aarhus, med en helt nede på jorden-tilgang.
Ebbe Langhoff Gøgsig, direktør for Restaurant Tiende og Den Fede Drue
Ebbe fortæller desuden, at det har været vigtigt at skabe et sted, hvor gæsten kan få god mad og vin, som er til at forstå. En helhedsoplevelse i øjenhøjde, som giver dig lyst til at besøge stedet igen og igen. Derfor er prisen også rimelig med priser fra 110 kr. for smørrebrød og fra 165 kr. for aftenretter.
Smørrebrød og klassikere med kokkens kærlige tvist
Er du tosset med smørrebrød og klassikere som stjerneskud eller Tartare de Boeuf? Så er Restaurant Tiende et oplagt sted til en frokostdate i løbet af sommeren, hvor solen kan nydes fra deres attraktive terrasse.
Til aften er retterne præget af restaurantens placering mellem himmel og hav, som i øjeblikket byder på retter som grillet hummer, franske hvide asparges, krogmodnet okse og grillet sortfodsgris.
Bevæger du dig en etage højere op, kan du afslutte middagen med et godt glas vin eller en kølig cocktail på Tiendes bar, Den Fede Drue.
Hvor: Dagmar Petersens Gade 62, 10. & 11. Sal, 8000 Aarhus C