Seafood i Aarhus åbner med nye forpagtere
Fra den 1. april kan du igen mæske dig i skaldyr- og fiskeretter på Seafood på Aarhus Havn, når restauranten åbner med nye forpagtere.
Efter mange år i skoven på Thorsmølle har restauratørerne Rikke Berthelsen og Søren Mikkelsen skiftet bøgeskoven ud med havnemiljø og er klar til at byde gæsterne velkommen til masser af skaldyr og fisk – og selvfølgelig også lidt til dem, der ikke er til retter fra havet. Fra den 1. april har de nemlig overtaget Restaurant Seafood ved Aarhus Havn.
“Vi har længe talt om, at når Thorsmølle var solgt, så skulle det næste være et lille sted og meget gerne noget med fisk og skaldyr, gode hvidvine og masser af bobler fra forskellige lande” fortæller Rikke Berthelsen.
Restauratørparret Søren og Rikke har været så heldige at på fat på tre dygtige kokke, nemlig Nikolaj Haick Bek, Anders Peter Fangel og Peter Faarkrog Hansen – alle faglærte kokke fra gode restauranter i Aarhus, som brænder efter at lave fisk og skaldyr, forklarer restauratørparret.
Restauranten vil have åbent alle ugens dage fra kl 11.30 til ud på aftenen afhængigt af vejr og gæster.
Adresse: Marselisborg Havnevej 44, 8000 Aarhus C
Book bord på Restaurant Seafood ➤