Michelinguiden 2024: Se alle restauranterne i Danmark her!

thumb image
Foto: Søllerød Kro v. fotograf Jesper Bøjlund

I går aftes var der stjerneregn i den finske hovedstad Helsinki. Michelinguiden 2024 uddelte i alt 44 stjerner fordelt på 31 restauranter i hele Danmark. Vi deler hele listen her!

Den 27. maj havde flere danske restauranter taget turen til Finlands hovedstad Helsinki. Og det var ikke uden grund! Her fandt verdens mest prestigefyldte prisuddeling sted, når vi taler om toppen af poppen indenfor gastronomi.

Hele 31 danske restauranter kan efter i går bryste sig af at have én eller flere stjerner. Vi deler hele listen nedenfor og fortæller lidt mere om, hvad de forskellige prestigefyldte titler dækker over.

Hvad er Michelinguiden?

Michelinguiden er gastronomiens svar på de olympiske lege, og er den største hæder en restaurant kan modtage.

Michelinguiden har eksisteret i mere end 100 år. I år 1900 udgav den franske dækfabrikant André Michelin, hvad der blev den første af mange guides. De første guides blev delt gratis ud på tankstationer og autoværksteder, og indeholdte oplysninger om alt fra, hvor man som rejsende kunne få benzin på bilen, til hvor man kunne spise og overnatte.

Uddelingen af stjerner begyndte i 1926, og siden har Michelinguiden været med til at anerkende restauranter med de prestigefyldte stjerner i mere end 35 lande verden over. Her inviteres de nominerede til den eksklusive stjerneuddeling med udvalgte nyhedsmedier.

I år valgte Michelinguiden at transmittere arrangementet fra storskærm i Helsinki, så alle kunne være med.
Læs mere om The Michelin Guide.

1 Michelinstjerne: Her er de!

En af de danske restauranter, der fik en Michelinstjerne, er Søllerød Kro i Holte. Bag komfuret står Brian Mark Hansen, som også vandt guld til kokkekonkurrencen Bocuse d’Or i 2023. Restauranten høster roser fra gæster og madanmeldere og kan ved dette års Michelinguide 2024 også beholde sin flotte stjerne, som de har værnet om siden 2007. Velfortjent!

Hvis du ønsker at opleve fransk gourmet i topklasse og i smukke, idylliske omgivelser, så tag forbi Holte og besøg den historiske kro fra 1677. Men sørg for at booke bord i god tid, der er nemlig rift om stolene – med god grund.

Priser: 2200 kr. for 9 retters signaturmenu
Hvor: Søllerødvej 35, Holte


1 stjerne: Se hele listen


Alouette – København

Aro – Odense

Domæne – Herning

Domestic – Aarhus

Dragsholm – Hørve

Formel B – København

Frederiksminde – Præstø

Restaurant Gastromé – Aarhus

Jatak – København

Marchal – København

Mota – Nykøbing Sjælland

Aure – København

Restaurant LYST – Vejle

Søllerød Kro – Holte

Substans – Aarhus

Syttende – Sønderborg

The Samuel – Hellerup

Ti Trin Ned – Fredericia

Villa Vest – Hjørring


2 Michelinstjerner!

AOC ligger i indre København. Og de har formået ved dette års Michelinguide 2024 at bevare deres to Michelinstjerner. Her er ambitionsniveauet tårnhøjt, og det er ikke uden grund, at de citerer Aristosteles, når det kommer til at fremhæve det mest vidunderlige i de lokale råvarer. “I alle ting i naturen findes et vidunder” – Aristoteles.

Restauranten befinder sig i de høje kælderhvælvinger fra det 17. århundrede i Moltkes Palæ, få skridt fra Kongens Nytorv. Her er der kun gjort plads til 40 spisende gæster, så du sikres intim stemning og service af allerhøjeste kaliber.

Hvis du vil opleve sublim mad med hele to stjerner, så er AOC stedet!

Priser: 2-stjernet tastingmenu 3200 kr.
Hvor: Dronningens Tværgade 2, København


2 stjerner: Se hele listen


AOC – København

Alchemist – København.

Restaurant Frederikshøj – Aarhus

Henne Kirkeby Kro – Henne

Kadeau – København.

Koan – København.

Kong Hans Kælder – København

3 Michelinstjerner!

Når det kommer til at hente hele tre Michelinstjerner hjem, hvilket i forvejen sker uhyre sjældent, så er det lykkedes tre restauranter at komme på denne liste. For at sætte det i perspektiv, så er der lidt over 17.000 restauranter på verdensplan, der nævnes i Michelinguiden, men kun 146 af disse, der har hele 3 stjerner! Og tre af disse ligger i Denmark, herunder København og Storkøbenhavn.

Jordnær drives af Eric Vildgaard, hvis tidligere baggrund har været belyst i alskens medier med et liv der har været præget af fart og feltet (Berlingske, maj 2022). Lige nu er han på alles læber verden over, da han som en af de få er gået fra to til hele tre Michelinstjerner!

Restaurant Jordnær drives af værtsparret Eric og Tina, og niveauet er suverænt. Niveauet er rent ud sagt jordnært og er inspireret af jord-til-bord konceptet. Her samles råvarer og krydderurter fra de grønne områder omkring restauranten, som ligger inde i et hotel dateret tilbage til 1600-tallet.

Priser: Signaturmenu med 16 anretninger for 3500 kr.
Hvor: Gentoftegade 29, Gentofte


3 stjerner: Se hele listen


Geranium, København

Noma, København.

Jordnær, Gentofte (ny)

Den bæredygtige, grønne stjerne

Udover at belønne restauranter med en, to eller tre stjerner, udvælger Michelinguiden en række restauranter, som belønnes for deres grønne fokus. At gå i forrest for deres bæredygtighed; om det handler om at reducere madspil, udelukkende benytte lokale råvarer eller sæsonbestemte ingredienser. Disse restauranter får den grønne firkløver, den såkaldte Michelin Green Star.

Læs mere: Hvad er den grønne Michelinstjerne?

Hos Restaurant LYST i Vejle er de ovenud begejstrede for at kunne beholde deres Michelinstjerne samt deres Green Star. Restauranten har befundet sig i det ikoniske Fjordenhus, designet af færøske Olafur Eliasson, siden 2019. Og til trods for restaurantens relativt unge alder, har den opnået stor hæder nationalt og internationalt.

Her er visionen klar: “LYST er dybt forankret i det lokale miljø”. Selv skriver de på deres hjemmeside:

Vi bestræber os på at skaffe alt, hvad vi serverer, inden for en radius af 160 km og udnytte alt fuldt ud”.

Restaurant LYST

Priser: 4-timers seating med signaturmenu, 2500 kr.
Hvor: Havneøen 1, Vejle



Den grønne stjerne: Se hele listen


Térra – København

Ark – København

Kadeau København

Alouette – København

Noma – København

Bistro Lupa – København

Alchemist – København

Restaurant LYST – Vejle

Bib Gourmand: Gourmet til en god pris

I den mere prisvenlige kategori kan gæster spise Michelinanbefalet mad til en god pris. Her kan gæster altså komme lidt længere, hvis man har lyst til en spiseoplevelse, der modtager international hæder, uden at man skal tømme hele pengepungen. Måden hvorpå det kan spottes, hvorvidt en restaurant er anbefalet er via den ikoniske røde Michelin-tavle, som vil hænge ude foran.

I alt har Danmark 18 restauranter på den prestigefyldte liste, hvoraf der er kommet 4 nye navne.

Den ene af disse er No. 2 i København. De holder til huse på kajkanten af Hammershøi Kaj på Christianshavn, med en fantastisk udsigt til den Sorte Diamant, Københavns – havn, broer og tårne. Restauranten drives af det anerkendte team, der også står bag den Michelinrestauranten AOC, der har to stjerner.

Priser: Aftenmenu med 4 retter for 500 kr.
Hvor: Nicolai Eigtvedsgade 32, Christianshavn



Bib Gourmand: Se de fire nye navne


No. 2 – København

Bobe – København

Gabrielle – København

Paesáno – København

Nysgerrig efter at se alle 18 restauranter, der har modtaget den røde Michelin-tavle med Bib Gourmand-hæder? Se alle danske Bib Gourmand-restauranter her.

Vi ønsker alle de danske restauranter stor tillykke med den flotte hæder i Michelinguiden 2024!

You may also like...