Find din indre bagedyster frem: Lær at lave den klassiske Tivoli-kage på Cakenhagen

thumb image

Sprød mørdej, luftig flødeskum, knasende marengs og syrlig æblekompot. Kan du lave en flødekage til perfektion? Det kan du finde ud af nu.

Går du rundt med en lille bagedystdeltager i maven? Så kan du prøve det af nu! Du har nemlig chancen for at vise dine bage-skills, når Cakenhagen byder indenfor på kageværkstedet, hvor konditoriets populære og klassiske Tivoli-kage er på menuen.

Det sker d. 3., 4., 10., 17., og 24. marts.

Gør konditorerne kunsten efter

En Tivolikage er en flødeskumskage på en bund af mørdej. Inden i kagen gemmer sig en kerne af æblekompot smagt til med kanel og nelliker. Kagen er toppet med en krans af flødeskum, marengs dyppet i romcreme og på toppen er den dekoreret med en rød geléspiral.

Konditorerne viser fremgangsmåden helt fra mørdej til den flotte spiral på toppen.

Herefter er det din tur til at prøve kræfter med flødeskum, marengs og sprøjteposer. Alle anstrengelserne munder ud i 4 lækre kager, som du kan tage med hjem og nyde.

Inkluderet i kurset er:

  • Opskrift på kagen
  • Lån af køkkengrej og forklæde
  • Kaffe / te med petits fours
  • 4 Tivolikager til at tage med hjem

Start- og sluttidspunkt: 17.00 – 18.30

Pris: 225 kr. per person

Praktisk
Kurset foregår på Cakenhagen i Tivoli – indgang via Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 Kbh. V.


Køb billet til kagekursus ➤

You may also like...