Toplisten i juni: Toldkammeret inviterer til sommeroplevelser og foodtruck
DinnerBookings brugere er glade for at gå ud at spise, og de er også gode til at anmelde deres oplevelse efterfølgende. Toplisten for juni zoomer ind på Helsingørs eget skønne lokale skattekammer – Toldkammeret, som er et hit blandt gæsterne.
Hver måned opgør DinnerBooking en liste over de restauranter, som gæsterne har talt særligt pænt om i den forgangne måned.
Juni har budt på høje temperaturer, og der er ikke noget som lune varmegrader og solskinstimer, der kan lokke folk til vandet. Derfor vender vi nu snuden mod en nyt spisested på listen, som høster roser blandt gæsterne. Toldkammeret i den historiske by Helsingør, er bestemt et besøg værd i sommeren.
Du kan se hele Top 10-listen i bunden af artiklen.
Hyggelig café på havnepladsen
På Havnepladsen i Helsingør finder du Toldkammerets charmerende café. Her byder menukortet på appetitvækkende frokostretter i café-genren, friskbrygget kaffe og hjemmebag. Retterne er lavet med afsæt i økologiske råvarer af høj kvalitet hver dag.
Og så hjælper det altså på sommerstemningen, at de har den mest fantastiske udendørsplacering, hvor du kan nyde maden under åben himmel.
Musik, kultur og andre events hos Toldkammeret
Hos Toldkammeret elsker de liv, musik og glade dage, og personalet har altid mange jern i ilden. Som en del af Kulturværftet er der løbende forskellige events og koncerter at se frem til.
Du kan lytte til en af sommerens mange koncerter, eller hvad med at lære at tegne japansk Manga med et kreativ 3-dages tegnekursus. Mulighederne er mange. På den måde er Toldkammeret altså et oplagt udflugtsmål i forbindelse med en af husets spændende begivenheder.
Du kan se Toldkammerets kommende events her.
Foodtruck i gården om sommeren
Når vind og vejr tillader det, kan du tage plads ved et af bordene i caféens solrige gård, som leder tankerne hen på ægte sydlandsk stemning under de brede parasoller. I sommerperioden er køkkenet rykket udenfor i foodtrucken, hvor du kan spise dig mæt i blandt andet en saftig burger, en surdejs-panini eller grillede rejer med risnudel-salat. Baren har et bredt udvalg af craft beers, lækre sodavand, vine og kaffe.
Foodtrucken er åben alle hverdage fra kl. 11-16 i perioden fra 17. juni til 6. august.
Hvor: Havnepladsen 1, 3000 Helsingør
Om opgørelsen
Toplisten for juni 2021 er baseret på i alt 21,258 danske gæsteanmeldelser. Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor vedkommende kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den.
Top 10 i Juni på Sjælland
- Studenterkilden, Klampenborg
- Jazzhus Montmartre, København K
- Toldkammeret, Helsingør
- Kadeau København, København K
- Tivolihallen, København V
- Restaurant Krebsegaarden, København K
- Sushi Lovers Charlottenlund, Charlottenlund
- Nimb Bar, København V
- Den Grønne Verden Spiseriet, Søllested
- Øens Spisested, København S