Jul i København: Disse restauranter inviterer til julefrokost

thumb image
Foto: Jul i Nyhavn, Stock

Så er den snart gal igen! Tinka-huer, tøsne og Tuborg Julebryg. Ja, julen er i sandhed en fest. Undgå julestress i køkkenet, og hold julefrokost på restauranterne i København. Se her, hvem der byder indenfor til julemad og julefest.

Vil du også hellere holde julefrokosten ved bordet, spise god mad og skåle om kap med familie, venner og kollegaer – i stedet for at stå i køkkenet og kæmpe mod bløde flæskesvær, brændte brunede kartofler og en sovs, der skiller?

Vi har samlet en guide med restauranter, som inviterer til julefrokost i København.

Listen over hyggelige steder at holde julefrokost opdateres løbende. Se alle events her.

Alt det bedste fra julebordet hos Nyhavnskroen

På loftet sidder nissen, og glæder sig til at spise julemad hos Nyhavnskroen. Blandt de smukke, farverige bygninger og brogede brosten i Nyhavn står Nyhavnskroen klar med åbne arme og den dejligste duft af julens klassikere.

På kroens serveres to forskellige juleplatter smagt til med en masse bjældeklang. Du kan glæde dig til forskellige slags sild, andeconfit, ribbensteg, kroens deller med rødkål og meget mere.

Pris: Juleplatte 499 kr. pr. person // Luksus julplatte: 596 kr. pr. person
Hvor: Nyhavn 47, København K
Hvornår: Fra 7. november

Julemad og lækre øl hos Brewpub

Hvad passer bedre sammen end julemad og god øl? På BrewPub brygger de deres egne sublime øl – og så laver de faktisk også snaps. Begge dele er selvskrevne følgesvende til det danske julebord, som sørger for at løfte julefrokost i København op på det helt rigtige niveau.

På BrewPub ved de, hvad de taler om. De har i 20 år brygget øl og leveret gode spiseoplevelser, og det skal du da ikke snyde dig selv for. Du kan evt. kombinere julefrokosten med en rundvisning med en lille ølsmagning, for at opleve den vidunderlige ølverden på tætteret hold. Denne jul serverer BrewPub en juleanretning i 4 serveringer med alt det klassiske fra sild til glaseret skinke, og så starter de op allerede 1. november.

OBS: Skriv i kommentaren i bookingen, at du ønsker juleanretning.

Pris: 459 kr. pr. person
Hvor: Vestergade 29, 1456 København K 
Hvornår: fra 1. november – 23. december

Lad julefreden sænke sig på Lumskebugten

På denne historiske lokation går man ikke forgæves, hvis man leder efter et sted, hvor selv julemanden ville flyve slæden forbi. Der bliver ikke sparet på noget når den helt store juleanretning med julekryddersild, friteret rødspætte, lun leverpostej, rosastegt andebryst og risalamande bare er nogle af de lækkerier, der bliver serveret. Læn dig tilbage og lad julefreden sænke sig på Lumskebugten. Du er i gode hænder, det lover vi.

Pris: 595 kr. pr. person
Hvor: Esplanaden 21, 1263 København K 
Hvornår: fra 11. november – 21. december

Deligreco: Et alternativ til den traditionelle julemad

Er du ikke så tosset med sild og flæskesteg? Eller trænger du bare til noget andet, hvor julestemningen stadig findes i overflod? Så er Deligreco stedet for dig. Denne jul forkæler de med en julemenu extravaganza med alt, hvad dit græske hjerte kan begære. Der er to menuer at vælge imellem; den lækre feast med 10 serveringer eller luksusudgaven, der også indeholder ribeye, trøffel og hummer. Det lyder som en dejlig julefrokost i København.

Pris: 349 – 649 kr. pr. person
Hvor: Gammel Kongevej 170, 1850 Frederiksberg C
Hvornår: fra 1. november – 21. december

Seaside Toldbodens julehjerte banker

På Seaside Toldboden er hjerternes fest noget, de er gode til. Igen i år inviterer de indenfor til en begivenhed man nemt kan glæde sig til hele året. Det store julebord byder blandt andet på karrysild, fiskefilet med remoulade og braiseret gris med sprøde svær, og hvis der stadig er plads til mere efter de to overdådige serveringer, kan du tilkøbe risalamande eller måske en ostetallerken. Der er lagt op til en drønhyggelig julefrokost i København.

Menuen kan fås til frokost og aften torsdag og lørdag og kun til frokost fredag og søndag.

Pris: 495 kr. pr. person
Hvor: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K
Hvornår: fra 7. november – 21. december

Hold julefrokost med livemusik på Axelborg Bodega

På Axelborg Bodega er det bestemt ikke Hard to Be a Nissemand. Her får du serveret hjemmelavet julesild og juleand sammen med en julestemning, der giver julemanden og alle hans hjælpere lyst til at danse på bordene.

Julen skal fejres, og det bliver den alle ugens dage fra den 17. november hos Axelborg Bodega. På fredage og lørdage kan I synge med på live musik fra klokken 20:00.

Hvor: Axeltorv 1, 1609 København V
Hvornår: Fredag den 4. november – torsdag den 21. december
Pris:
Søndag – torsdag: 499 kr. (+gebyr) pr. person
Fredag og lørdag: 549 kr. (+gebyr) pr. person

Julefrokost lidt uden for København: Espehus kro er turen værd

Åååh den skønne juletid! På Espehus Kro kan man roligt overlade julekokkereringen til køkkenet her. De er eminente til at lave god mad, med lækre råvarer og en masse kærlighed. Det er da lige præcis, hvad man har i brug for i de travle julemåneder. Man får hele 4 serveringer her, så du kan godt tage de elastiske bukser på, for man har ikke lyst til at levne en eneste krumme. Gør dig selv en tjeneste, og tag en tur til Rødovre for at opleve dette lille julemirakel.

Pris: 495 kr. pr. person
Hvor: Korsdalsvej 77, 2610 Rødovre
Hvornår: fra 11. november – 21. december

Rungsted Kro elsker jul

Julen handler vistnok om at give. Dét er noget, Rungsted Kro har taget til sig. Kroen tilbyder juleplatter, julemenuer, julefest og jul ud af huset. Her kan man tale om gaven, der bliver ved med at give! De tilbyder også en lækker all-inclusive mulighed, hvor både mad og drikke er med i prisen i 3 timer. Uanset arrangement kan du være sikker på at få serveret alt det bedste fra julebordet med det hyggeligste vinterlandskab lige ude foran døren.

Også på Juleaftensdag står Rungsted Kro klar med en hjælpende julehånd. Du kan nemlig svinge forbi og hente en lækker sprødstegt juleand med hjem.

Hvor: Rungstedvej 84, 2960 Rungsted Kyst
Hvornår: Fra den 12. november
Pris: 279 kr. – 950 kr. pr. person.

Oplev x-mas show og julebuffet hos Sallie’s

Find nissehuen frem og tag dine festglade nissevenner, kollegaer eller familiemedlemmer under armen – der er nemlig lagt op til et brag af en julefest hos Sallie’s Restaurant. Buffeten er fyldt op med gode gamle danske juleklassikere og amerikanske julefavoritter.

Den 13. december lægger Johnny Horsepower vejen forbi og viser, hvorfor Johnny Cash’s sange stadig er legendariske. Oplev en aften med bandet, der er efterspurgt i hele Europa for deres fortolkninger af de klassiske sange.

Hvor: Roskildevej 251, 2620 Albertslund
Hvornår: Fredag den 13. december
​Pris: 699 kr. (+gebyr) pr. person

Julebanko hos Sult i Cinemateket

Hos Sult i Cinemateket er buffet og banko en månedig tradition. Mandag den 9. december er temaet jul, og bankotallene er blevet skiftet ud med titler på en masse julesange. Du kommer ikke til at spille banko på tom mave, restauranten sørger nemlig for en lækker aftenbuffet inden spillet starter. Spids ørene og kom og gæt med på en masse julemusik!

Hvor: Vognmagergade 8B, København K
Hvornår: Mandag den 9. december
Pris: 295 kr. (+gebyr). Inkluderer aftenbuffet, bingoshow og bingoplader

You may also like...